Verdensrekord for SMS-skrivning mere end halveret siden 2006

Selvom det har krævet tilvænning, så er den gamle T9-ordbog efterladt i støvet fra smartphonen på sms-skrivning.

Verdensrekord for SMS-skrivning mere end halveret siden 2006

Engang sværgede mobilbrugere til fysiske plastikknapper og den velkendte T9-ordbog. Siden iPhone og de andre smartphones har pensioneret de gamle mobiler, så har andre og mere effektive løsninger fundet vej til nutidens kommunikationsapparater.

Disse nye tastaturer kommer til iOS 8

Den 12. november 2006 slog den 16-årige Ang Chuang Yang verdensrekorden i sms-skrivning, under en såkaldt “SMS shootout challenge” konkurrence som teleselskabet Singtel afholdte. Det tog blot 41.52 sekunder, at skrive den 160 tegns (26 ord)besked. Det skriver phoneArena.

I 2010 kunne Franklin Page klare opgaven på 35.54 sekunder ved brug af en Samsung Omnia II og med tastatur-teknologien Swype. Til dem der ikke ved hvad Swype-tastaturet er, så giver det altså brugeren mulighed for at skrive ord på touchskærmen uden at løfte fingeren. 

Et par måneder senere måtte Frankling Page dog se sig undervundet til den 27-årige Melissa Thompson, som satte rekordtid på blot 25.94 sekunder. Hun brugte også Swype, men dog på en Samsung Galaxy S.

Fleksy-tastaturet holder rekorden 

I 2014 er rekorden blevet slået hele to gange, og begge ved brug af en Swype-lignende løsning. Første mand var Gaurav Sharma, som klarede opgaven på 18.44 sekunder ved brug af Windows Phone 8.1’s nye WordFlow tastatur. 

I maj har den 16-årige Marcel Fernandes dog skrevet beskeden på 18.19 sekunder ved brug af Fleksy tastaturet fra en Samsung Galaxy S4. Den unge mand holder altså rekorden fra den såkaldte “Official Guinness World Records SMS”. 

Hvis du vil se hvor hurtigt du kan klare opgaven, så skal du bare skrive “The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus are the most ferocious freshwater fish in the world. In reality, they seldom attack a human” og naturligvis huske, at få en ven til at tage tid imens.

Kilde: phoneArena