Vertu flytter luksus til et helt nyt niveau

De fleste kender luksus-mærket Vertu, og deres guldbelagte mobiler. Deres nyeste model sætter dog helt nye standarder for luksus.

Vertu flytter luksus til et helt nyt niveau

Mobilproducenten Vertu, som står bag nogle af de mest eksklusive mobiltelefoner i verden, har besluttet at fejre det parisiske smykkehus Boucherons 150-års fødselsdag. Og det skal gøres med manér.

Mange telefoner hævdes at være i guld, men de har indtil videre kun været overfladebehandlet. Vertu Bucheron 150, som den nye luksus-mobil hedder, er imponerende nok lavet i solidt guld i stedet.

Det tager ifølge producenten over 2.000 timer at lave telefonen – og alt er selvfølgelig i hånden. Så kommer Bucheron 150 også i en flot trææske med læderindtræk. Og med en pris på næsten en kvart million danske kroner, hvis man skulle medregne moms.

Specifikationer er der ikke mange af endnu – producenten forsikre til gengæld om, at 3G-netværk er tilstede.