Vi har prøvet: Live Messenger til Nokia 5800

Windows Live Messenger er netop udkommet til Nokia 5800 XpressMusic, og vi har prøvet applikationen.

Vi har prøvet: Live Messenger til Nokia 5800

Installationen af Windows Live Messenger på Nokia 5800 XpressMusic foregår præcis som altid. Man lægger filen over på telefonen, og installerer den – nemt og hurtigt.

Selve programmet er bygget nemt op. Den store touchscreen gør, at det hele er lidt mere overskueligt, og samtidig er der blevet plads til de fleste muligheder fra Messenger til computeren.

Log-in er hurtigt, og man kan selv vælge om kontakter, skal vises efter status eller i grupper. Fører man samtaler imellem flere kontakter, kan man nemt skifte på tværs af dem.

På telefonen kan man både optage/sende lyd, dele filer, tage billede med kameraet og sende med det samme, modtage filer og åbne dem separat og meget mere. Samtidig er Live-universet med fra start – det er dog i en kinesisk udgave.

Hastigheden er hurtig, og meddelser kommer frem lige så hurtigt, som på computeren.

Windows Live Messenger til Nokia 5800 XpressMusic er fuldt godkendt, og det kan bestemt anbefales at hente. Det vil desuden passe til Nokia N97, da det er beregnet til S60 5th Edition-styresystemet.

Programmet kan downloades her…