Mobilsalget er gået en smule tilbage i forhold til samme kvartal året forinden. Det er ikke sket siden 2009, hævder analysehus.
Mobilverdenen er gået smartphone-amok, men globalt set køber vi faktisk færre telefoner.
Det viser nye tal fra analysehuset Gartner.
På trods af at smartphone-salget i årets første kvartal steg med 44,7 procent i forhold til samme periode sidste år, blev der samlet set solgt to procent færre mobiltelefoner sammenlignet med samme kvartal i 2011.
Ifølge Gartner er det første gang, at markedet oplever sådan et fald siden andet kvartal af 2009.
Tilbagegangen skulle blandt andet skyldes, at der blev lagt en dæmper på salget i Asien, hvor første kvartal normalt er en stærk periode. Gartner peger på mangel på nye produkter.
Det samlede mobilsalg i første kvartal 2012 nåede 419,1 millioner, og Samsung indtager førstepladsen som verdens største producent med en markedsandel på 20,7 procent. Nokia og Apple er nummer to og tre med henholdsvis 19,8 og 7,9 procent.
Forrige artikel | Næste artikel |
Mest kommenterede
374 kommentarer
Endelig: Samsung har præsenteret Galaxy Fold
141 kommentarer
Apple kommer snart med Netflix konkurrent
39 kommentarer
Youtube Music virker nu med Android Auto
38 kommentarer
Forskere vil stoppe udrulningen af 5G i Danmark
36 kommentarer
Samsung Galaxy S10: Pris og tilgængelighed