Video: Her er Google Nexus 7 med 32 GB hukommelse

Google Nexus 7 er nu blevet bekræftet i en 32 GB version, bare ikke af Google. Se den i aktion her.

Video: Her er Google Nexus 7 med 32 GB hukommelse

Adskillige rygter har været oppe og vende omkring en 32 GB version af Google Nexus 7 by Asus, herefter har adskillige billeder vist at der kunne være hold i rygterne, men nu er der vidst ingen vej tilbage for Google med det seneste læk.

 – Google Nexus 7 kommer i en 32 GB version

En bruger på Androidcentrals forum har nemlig fået fat i en 32 GB version af Nexus 7, og har oveni købet offentliggjort en video der meget tydeligt viser, at der er tale om den rygtede enhed.

Ifølge brugeren ville han blot købe en almindelig 16 GB Nexus 7, men butikken Staples havde ikke flere på lager. De kunne dog tilbyde ham en 32 GB version til samme pris.

Brugeren køber selvfølgelig enheden, skynder sig hjem for at tage billeder og ikke mindst optage en lille video, hvor han pakker enheden ud.

I vidoen tænder han enheden og viser tydeligt, at der er tale om en Nexus 7 med 32 GB intern lager (27,5 GB tilgængelig).

 – Rygter: Dette vil Google afsløre i næste uge

I videoen herunder kan I få syn for sagen og vi kan dermed sætte kryds ved et af de sandsynlige punkter i vores overbliks artikel, over hvad Google vil afsløre under sin presseevent den 29. oktober.