Videoer viser dummy-udgaver af iPhones på 6,1 og 6,5 tommer

Få det hidtil bedste kig på to af de tre kommende iPhones, som kommer til september. To nye videoer viser såkaldte dummyudgaver frem.

Videoer viser dummy-udgaver af iPhones på 6,1 og 6,5 tommer

Siden iPhone 6 har vi været vant til, at de ’normale’ iPhones har haft en skærm på 4,7”, og hvis det er for småt, kan man gå op i Plus-udgaven med en 5,5” skærm.

I år får vi dog ingen af disse to størrelser at se. Modellen på 4,7” bliver nemlig erstattet med en ny iPhone – måske kaldet iPhone 9 – med samme design og OLED-skærm på 5,8” som den nuværende iPhone X. Skærmen på 5,5” bliver erstattet med en på hele 6,5” – formentlig iPhone 9 Plus – igen med samme design som iPhone X, og netop denne model er nu vist frem i to korte videoer.

Læs også: Analytiker: Sådan bliver Apples tre iPhones i 2018

Twitter-tipsteren OnLeaks har, ligesom sidste år, fået fabrikeret dummyudgaver af to ud af de tre kommende iPhones. Normalt deler han kun 3D-renderinger, som er lavet ud fra lækkede CAD-designfiler, der viser designet ned til mindste detalje. Denne gang er han, sammen med hjemmesiden TigerMobiles, gået skridtet videre med fysiske eksemplarer.

Videoerne viser ikke kun den store iPhone med en 6,5” OLED-skærm, men også den billige iPhone med en 6,1″ LCD-skærm. Denne vil skille sig ud vil at have en lang række billigere komponenter og flere features skåret væk, men de har grundlæggende samme design som den nuværende iPhone X.

Læs også: Her er de mulige danske priser på dette års tre iPhones

Den største forskel mellem de to telefoner er umiddelbart størrelsen, og dernæst adskiller de sig også ved, at iPhonen på 6,1″ kun har et enkelt bagkamera. På grund af den lavere pris, som modellen ventes at få, er der altså ikke blevet plads til to bagkameraer som på de to andre iPhones med OLED-skærme på henholdsvis 5,8″ og 6,5″.

Tidligere oplysninger går også på, at modellen på 6,1″ får en ramme af aluminium i stedet for rustfrit stål, 3 GB RAM i stedet for 4 GB, et SIM-slot i stedet for to, ingen 3D Touch og et mindre batteri.

Apple ventes, som altid, at løfte sløret for de nye iPhones i starten af september måned, hvor iOS 12 også bliver frigivet.

Sidste nyt om iPhone

Næste fortælling om sagen kan også være interessant. mobilsiden gik et skridt videre. 26/7/2018 var der nyt om emnet i et indlæg med tematikken Billigere iPhone bliver forsinketKlik her for artiklen.. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..