Vil du udvikle til Bada 2.0?

Samsung satser yderligere på deres eget styresystem Bada, som fornylig kom i version 2.0 udgaven. Nu vil de have en masse apps.

Vil du udvikle til Bada 2.0?

Tilbage i september måned præsenterede Samsung det nye styresystem Bada 2.0, og omkring årsskiftet ser vi i Norden den første telefon med dette, nemlig Wave 3.

Men netop nu udlover Samsung 100.000 dollars til de 10 udviklere, som udvikler den bedste applikation til Bada 2.0 i konkurrencen “The Bada Power App Race”.

Det er anden gang Samsung afholder denne konkurrence, og i år er den totale præmiesum på en million dollar.

Vinderne af konkurrencen vil få symbolet “Power App” på deres applikation i Samsung Apps.

Til konkurrencen siger Søren Karmdal, salgschef for telecom ved Samsung i Danmark:

 -”Vi leder hele tiden efter nye smarte løsninger til Bada, som vil gøre mobilen endnu mere personlig og alsidig. Nu giver vi applikationsudviklere verden over mulighed for at få det bedste frem i Bada og samtidig tage del i Bada’s succes. Jeg håber selvfølgelig på en nordisk vinder”.

Der vil være fem vindere i “bedste apps til spil” og “fem bedste program-apps”.

Du kan læse mere om konkurrencen her.