Vind rolle i banebrydende mobilfilm

Filminstruktøren Mike Figgis er gået sammen med Sony Ericsson i et helt nyt projekt.

Vind rolle i banebrydende mobilfilm

Det er filminstruktør Mike Figgis, der sammen med Sony Ericsson skal producere en film, der kun består af materiale fra privatpersoners egne mobiloptagelser. Konkurrencen om at få navnet på rulleteksten er skudt i gang, og det færdige resultat vil blive vist på Raindance-festivalen i London til oktober 2008.

Filmen, der får titlen Life Captured, bygges på instruktioner fra Mike Figgis, og derfor indbyder han nu alle interesserede, der via mobilen vil delagtiggøre andre i deres liv. Allerede nu kan man se de billeder, der skal udgøre filmens storyboard. Konkurrencens første halvdel afgøres i anden halvdel af august.

Når Mike Figgis har læst konkurrenternes storyboards, vil han udvælge en vinder fra hvert deltagerland. Vinderne bliver personligt briefet af instruktøren, så de kan lave optagelserne til den færdige film.

Vinderne får fire uger til at levere materialet til filmen med hjælp fra Sony Ericssons Cyber-shot-telefon C902. Derudover vil Mike Figgis også vælge fem Outstanding Achievers, der vil vinde en VIP-rejse for to til premieren på filmen.

De første billeder kan ses her.