Virtual Reality til PS4

Sony har fremvist en virtual reality-hjelm, der kan give spiloplevelsen en ny dimension

Virtual Reality til PS4

På den store GDC-konference for spiludviklere har Sony præsenteret en prototype af en virtual reality-hjelm, der skal sætte spilleren midt ind i handlingen.

Under præsentationen lød det, at modellen bestemt ikke skal anses som færdig, men den er et produkt af tre års arbejde. Hjelmen fungerer med Sonys nyeste spilkonsol, Playstation 4.

Projektet er opkaldt efter den græske gud for drømme, Morfeus, og Sony opfordrede udviklere til at tænke i virtual reality baner, og det var netop grunden til, at det blev offentliggjort nu.

Hjelmen har 1080p, 3D lyd og kan registrere 360 grader rundt via PlayStation Camera.