Vodafone er den seneste operatør der støtter Ubuntu

En række store internationale operatører støtter op om Ubuntus mobile operativsystem. Vodafone er, med sine mere end 400 millioner kunder, den seneste.

Vodafone er den seneste operatør der støtter Ubuntu

Vodafone Group er for nyligt blevet det seneste medlem af “Ubuntu Carrier Advisor Group” hvilket betyder at de sandsynligvis på et tidspunkt vil hjælpe Ubuntu med at få spredt Ubuntu OS til en række af de lande hvor de har en tilstedeværelse. Gruppen består af en række store operatører som er i stand til at “foretage beslutninger der har indflydelse på udviklingen af Ubuntu smartphones”.

Vi ved endnu ikke hvornår vi får den første Ubuntu smartphone at se officielt, kun at en topmodel fra en producent formentlig ikke kan forventes før 2015. Så længe skal vi forhåbentlig ikke vente på at se diverse andre prototyper og mindre specifikations-tunge mobiler, vi har som bekendt allerede set Ubuntu OS køre på en model fra kinesiske Meizu.

Under alle omstændigheder er det godt at se en gigant som Vodafone melde sig ind i denne gruppe, med deres 450 millioner kunder i 21 lande har de trods alt et betydeligt aftryk.
De andre medlemmer i gruppen er blandt andet China Unicom, Deutsche Telecom, Everything Everywhere, SK Telecom, Telecom Italia, Telstra, T-Mobile og Verizon Wireless.

Kilde: Intomobile

Mere til nyheden

Emnet er stadig relevant. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 13/2/2014 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med et indlæg med tematikken Hvor meget fylder skærmen på mobilen? Se oversigten over bedste og værste her – Du kan læse den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..