VoLTE – tale på 4G, er nu i luften

VoLTE - tale på 4G, er nu i luften

VoLTE  – tale på 4G, er nu i luften

Det virker lidt underligt, men indtil nu har man ikke haft mulighed for at foretage almindelige taleopkald over de nye 4G LTE netværk.

De nye 4G LTE netværk fungerer lidt anderledes end normale 2G og 3G netværk, da LTE netværk er såkaldte IP-netværk, hvor trafik bliver behandlet som datatrafik.

Derfor kan man ikke på samme måde som på 2G/3G foretage taleopkald, og netop denne problematik har netværksingeniørene kæmpet intensivt med de sidste par år.

I foråret fik kunne Mobilsiden.dk fortælle, at Qualcomm og Ericsson havde gennemført succesfulde tests med VoLTE, og så sent som i sidste måned fortalte vi, at producenterne af mobiltelefon-komponenter også er ved at være klar til VoLTE.

Nu er VoLTE så endelig blevet kommercielt introduceret i både Korea og USA. I USA har det regionale teleselskab MetroPCS netop lanceret VoLTE på selskabet 4G LTE netværk, mens det i Sydkorea var SK Telecom, der løb med æren af at lancere landets første VoLTE kompatible 4G netværk. 

Endnu er udvalget af VoLTE kompatible telefoner dog yderst begrænset, men med introduktionen af VoLTE på kommercielle 4G LTE netværk, så er vejen nu banet for lanceringen af mange flere telefoner.


Læs også:

– Tale og SMS på 4G LTE (VoLTE) virker nu i praksis
– VoLTE rykker et stort skridt nærmere