Vred iPhone-kunde sagsøger Apple for én million dollars

En amerikansk kvinde har sagsøgt Apple for én million dollars. Angiveligt er årsagen, at Apple har sænket prisen på iPhone.

Vred iPhone-kunde sagsøger Apple for én million dollars

Dongmei Li fra Queens i New York mener, at Apple har overtrådt lovgivningen ved at sætte en 8 GB iPhone ned fra 599 til 399 dollars kun godt to måneder efter modellen kom på markedet i juni.

5. september kom prisnedsættelsen fra Apple og samtidigt meddelte de, at en 4 GB iPhone til 499 dollars, ikke ville blive solgt længere. Det gav en masse utilfredse kunder, som allerede havde købt iPhone, da ingen forventede en prisnedsættelse så tidligt.

6. september kom Apple med en undskyldning, og gav folk mulighed for at kunne få forskellen på de 200 dollars tilbage. Dette var dog kun muligt for de kunder, som havde købt en 8 GB iPhone indenfor de sidste 14 dage før prisnedsættelsen. Kunder der havde købt før denne periode kunne kun få 100 dollars retur.

Ifølge Dongmei Lis sagsanlæg overtræder Apple loven, da kunder som hende selv, der har købt mobilen tidligere, ikke kan få samme profit, som dem der har købt efter prisnedsættelsen. Li havde købt en 4 GB iPhone, og disse kunder bliver ifølge sagsanlægget langt dårligere behandlet end kunder, der har købt 8G B iPhonen.

Apple vil i henhold til deres politik ikke kommentere på sagen, så længe den er uafsluttet.

Efterfølgende nyt om temaet

Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 28/9/2007 publicerede redaktionen en artikel med fokus på Apple låser igen iPhonen. Hackerne svarer igenKlik her for den påfølgende artikel.. Se også de seneste nyheder om emnet her.