Wall-E kostede $62.000 at downloade

Pas på når du bruger dit mobile bredbånd på ferien.

Wall-E kostede $62.000 at downloade

Det er ikke kun svine-influenza, som kan give svimmelhed, hvis du besøger Mexico. Det har amerikaneren Alberto måttet sande.

I sidste uge ringede han ind til CNN’s pengemagasin, og fortalte værten Clark Howard, at han havde downloadet Disney-animationsfilmen Wall-E under en rejse til Mexico.

Efterfølgende havde hans amerikanske mobiludbyder sendt ham en regning på ikke mindre en 62.000 dollars svarende til over 300.000 kroner. Årsagen var en ublu pris for datatrafik på den mexicanske operatørers datanet.

Da Alberto ringede og beklagede sig til sit mobiltelefonselskab, forbarmede de sig. De sænkede prisen til… 17.000 dollars, som de forklarede ham, var deres kostpris.

Godt råd: Er du i udlandet så undlad at downloade.

Link:
Se tv-indslaget her…