Wikipedia app til Android

Wikipedia blev for er par dage siden tilgængelig på Android Market. Nu kan du slå næsten hvad som helst op i verdens mest omfattende encyklopædi.

Wikipedia app til Android

Samtidig med, at den engelsksprogede Wikipedia er gået i sort, i protest over et nyt lovforslag i USA kaldet SOPA – “Stop Online Piracy Act” har Wikipedia valgt at udgive en app til Android skriver Androidcentral.

Wikipedia er det mest omfattende opslagsværk, der nogensinde er blevet lavet af mennesker. På Wikipedia ligger over 20 millioner artikler på 280 forskellige sprog. Heraf er over 160.000 artikler på dansk.

Det eneste man dog skal være opmærksom på er, at alle kan skrive artikler og lægge dem på siden. Derfor kan det være en godt ide, at læse indholdet med en sund portion skepsis, da der kan forekomme urigtige oplysninger.

Med den nye app kan du gemme indhold til senere offline brug, dele artikler med andre eller søge efter artikler, der relaterer sig til det nærområde du befinde dig i.

Wikipedias app findes på Android Market.