Windows 10 for Phones Preview slippes løs

Nu kan du se det nye Windows styresystem til mobiltelefoner i aktion. 'Windows 10 for Phones'-preview er frigivet.

Windows 10 for Phones Preview slippes løs

Microsoft store satsning der skal forene både, telefoner, tablets, bærbare og desktops under samme fane finder nu vej til Windows Phone-mobilerne. Microsoft skynder sig dog med at pointere at der indtil videre kun er tale om en meget tidlig version af Windows 10 for Phones.

Eftersom den nye Windows befinder sig i fosterstadiet er nogle funktioner stadigt udeladt, mens bugs i software og apps vil være at forvente. Design og interface er heller ikke færdiggjort og Cortana forstår kun engelsk i første omgang.

Derfor er det kun få mobiler der indtil videre understøtter den såkaldte ’Technical Preview’, hvor de understøttede mobiler er: Lumia 630, Lumia 635, Lumia 636, Lumia 638, Lumia 730 og Lumia 830.

Se også: Nu kan du prøve det nye Office med touch

Et nyt kapitel

Med det nye Windows følger nye features: et helt baggrundsbillede vil nu gemme sig bag Windows-ruderne, mens både notifikationer og Action Center kan udvides med yderlige info. Nu kan du eksempelvis åbne en besked-notits, selvom du befinder dig i en anden app, og svare direkte, med tekst eller talegenkendelse.

En anden af de større salgsargumenter for Windows 10, bliver sammenspillet mellem andre Windows-enheder som laptops eller tablets. Office-dokumenter vil flyde frit mellem enhederne og du vil have same avancerede funktioner på mobilen, som på din stationære PC.

Se også: Windows 10 – her er nyhederne

Vil du gerne have en forsmag på de nye ruder, kræver det at du tilmelder dig Microsofts Windows’ Insider-program. Du kan hente Microsoft programmet og applikationen her.

Du kan se Microsoft introducere deres nye styresystem til mobil herunder.