Windows 10-opgradering til ældre Lumia-mobiler udskudt

Microsofts udskyder sine planer om at opgradere de mange ældre Lumia-smartphones med Windows Phone 8 og 8.1 til det nye Windows 10 Mobile i år.

Windows 10-opgradering til ældre Lumia-mobiler udskudt

Da Windows 10 blev lanceret tilbage til juli måned, var det i flere måneder usikkert, hvornår de mange smartphones med det tidligere Windows Phone 8 og 8.1 ville blive opgraderet til det nye Microsoft-styresystem.

Først i oktober måned gav Microsoft lyd fra sig, hvor en udrulning af styresystemet var sat til denne måned. Hvis du ejer eksempelvis en af de mange Lumia-modeller såsom Nokia Lumia 520, 720, 1020 eller en Microsoft Lumia 640, må du dog væbne dig med tålmodighed, for disse planer er nu udskudt til i starten af 2016.

Læs også: Windows 10 Mobile opdatering: disse mobiler får den først

”I november introducerede vi Windows 10 på telefoner inklusiv helt nye funktioner såsom Continuum og universelle Windows-apps med introduktion af Lumia 950 og 950 XL. Opgraderingen til Windows 10 Mobile vil begynde at rulle ud tidligt næste år til udvalgte eksisterende Windows 8- og 8.1-mobiler”, udtaler en talsmand til hjemmesiden ZDNet.

Foruden den længere ventetid kan du heller ikke vide dig sikker på, om netop din Lumia-smartphone modtager opgraderingen, medmindre den fremgår på en liste over de første 11 modeller, der står til at blive opgraderet. Disse er:

  • Lumia 430
  • Lumia 435
  • Lumia 532
  • Lumia 535
  • Lumia 540
  • Lumia 635 (1 GB RAM)
  • Lumia 640
  • Lumia 640 XL
  • Lumia 735
  • Lumia 830
  • Lumia 930

Microsoft melder intet om, hvad der ligger til årsag for denne forsinkelse af den seneste Windows-software, lige som en konkret dato heller ikke fremgår. Der er derfor ikke andet for end at vente på flere oplysninger i løbet af de kommende måneder.

Historien forstsætter

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden kørte videre med bolden. Allerede d. 16/12/2015 kørte vi en opfølgning med artiklen; Android 6.0 følger nu dine pakker til din dørenKlik her for artiklen.. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Smartphone..