Windows 8: Programmer er yt – apps er in

Med det nye Windows 8 fra Microsoft bliver programmer som vi kender dem yt og apps in.

Windows 8: Programmer er yt – apps er in

Windows 8 som torsdag blev præsenteret i New York, bliver anderledes end tidligere versioner af Windows.

Programmer som vi hidtil har kendt dem er yt, men apps, som vi kender det fra smartphones er det nye sort på Windows 8.

Microsoft har lanceret en touch-venlig Windows-version, der har fået sin egen ”Store,” hvor forbrugerne kan hente apps, som vi kender det fra Marketplace, Google Play og App Store.

Den nye strategi er med til at understrege integrationen med f.eks. Windows Phone, der snart kommer i en version 8.

Retfærdigvis skal det dog også nævnes, at Windows 8 godt kan køre almindelige programmer også.

Windows Phone 8 præsenteres mandag den 29. oktober for pressen i København.