Windows Phone 8: Ingen apps på SD-kort

Det bliver ikke muligt at installere applikationer på et SD-kort med det nye Windows Phone 8.

Windows Phone 8: Ingen apps på SD-kort

Under præsentationen af Windows Phone 8(WP8) kom det frem, at WP8 understøtter brugen af microSD-kort.

I den forbindelse er det blevet annonceret, at der bliver mulighed for, at gemme billeder, lyd og andre mediefiler på et microSD-kort.

Desuden skulle det være muligt at bruge microSD-kortet til at ”installere apps” – Det er også korrekt, men det bliver kun muligt at installere apps fra microSD-kort til telefonen.

Der bliver altså ikke mulighed for, at installere applikationer direkte på microSD-kortet fra Marketplace, skriver CNet.

Og det var vel egentlig det de fleste havde regnet med, når formuleringen ”installere apps” blev brugt om mulighederne for microSD-kortet.

Hvilke applikationer der med fordel kan installeres fra microSD-kortet er endnu uvist.