Windows Phone 8.1 – her er nyhederne

Microsoft tester angiveligt allerede nu Windows Phone 8.1, med mange nye spændende features.

Windows Phone 8.1 – her er nyhederne

Microsoft forbereder lige nu den næste store opdatering, der bringer Windows Phone til version 8.1

Kilder med indsigt i planerne siger, ifølge The Verge, at Windows Phone 8.1 kommer med to markante forbedringer; et notifikationscenter og en taleassistent á la Apples Siri.

Notifikationscenteret har været en meget efterspurgt feature fra brugerne, og det skulle blive muligt at få adgang til notifikationer ved at swipe ned fra toppen, som det også erkendt fra Android og iOS.

Desuden tester Microsoft også en personlig digital assistent, Cortana, der angiveligt skulle virke lidt som Siri og Google Now.

Cortana skal erstatte Bing Search, og brugerne vil kunne interagere med deres assistent både i tekst og tale.

Windows Phone 8.1 kommer også til at indeholde mindre forbedringer som separat lydstyrkekontrol, der gør det muligt at indstille forskellig lydstyrke på ringetone og medier(musik og video).

Xbox Music og Xbox Video vil blive udskilt som seperate applikationer, mens sociale medier som Facebook vil kunne integreres dybere i systemet.

Kilde: The Verge