Windows Phone 8.1 titter frem på foto – eller hvad?

Ser du frem til Windows Phone 8.1? Så kan du måske få en idé om hjemmeskærmen via et lækket billede, der florerer på nettet.

Windows Phone 8.1 titter frem på foto – eller hvad?

Den ægte vare, en mellemregning eller et falsum?

Et billede af en Windows Phone-hjemmeskærm på XDA-Developers.com har fået gang i spekulationerne.

Forfatteren bag indlægget hævder, at billedet er trukket ud af et SD-kort og spørger samtidig, om der mon er tale om Windows Phone 8 GDR3 (General Distribution Release 3) eller eventuelt 8.1-versionen.

Billedet viser blandt andet et notifikationscenter og en fælles indbakke for Skype og Outlook.

Man kan ligeledes spekulere over, om detaljen med en tekst i baggrunden af billedet, der lyder noget med “Microsoft Confidential, er placeret med vilje – og om det bør tælle som argument for eller imod autenticiteten.

Læs også:
Windows Phone vinder terræn i Europa
Windows Phone 8 får ny udgave af Temple Run

Læk? Windows Phone 8.1