Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Xiaomi Mi Mix Alpha - vanvittig fremtidsmobil

Xiaomi Mi Mix Alpha - vanvittig fremtidsmobil

I går blev årets hidtil vildeste mobil præsenteret: Xiaomi Mi Mix Alpha ligner noget fra fremtiden.

Foto: Xiaomi

Endnu en gang står Xiaomi klar med spændende og banebrydende smartphone-teknologi. Den kinesiske producent lancerede i går den vanvittige Mi Mix Alpha, der byder på en skærm, der fylder hele telefonens forside og fortsætter hele om på bagsiden. Hele 180 procent screen-to-body forhold praler Xiaomi med.

Skærmen er omgivet af 2,15 mm kant i top og bund samt en kamerastripe på bagsiden. Det tredobbelte kamera er beskyttet med safirglas og er det eneste der bryder skærmen. Kanterne er trykfølsomme og giver viser notifikationer. Der er ingen traditionel højtaler eller andre indgange. Lyden kommer fra fra Xiaomis "Display Acoustic Technology", lignende Huaweis i P30 Pro, og der er avanceret teknologi der undgår fejltryk på skærmens kanter.

Bagsiden på Xiaomi Mi Mix Alpha.
Bagsiden på Xiaomi Mi Mix Alpha.
Foto: Xiaomi
Kanterne på Mi Mix Alpha består også af skærm og viser blandt andet notifikationer.
Kanterne på Mi Mix Alpha består også af skærm og viser blandt andet notifikationer.
Foto: Xiaomi

Prisen er lige så vanvittig

Det er ikke kun designmæssigt at Xiaomi Mi Mix Alpha imponerer. Indmaden er udelukkende taget fra øverste hylde. Nyeste Snapdragon 855+, 12GB RAM, 512GB lagerplads og 4050 mAh batteri med 40W hurtigopladning. 

Det tredobbelte kamera har en voldsom 108 megapixel 1/1.33" primær sensor med Tetracell teknologi. Derudover et 20 megapixel ultra vidvinkel og en 12 megapixel telefoto-linse.

Xiaomi Mi Mix Alpha er den vildeste gadget vi længe har set, men prisen er også derefter. Med en pris på 2.500 euro, cirka 18,500 kroner, så bliver den dyrere end Samsung Galaxy Fold.

Xiaomi Mi Mix Alpha.
Xiaomi Mi Mix Alpha.
Foto: Xiaomi

Er åbenbart også holdbar

Med en skærm der går hele vejen rundt, så virker den umiddelbart som en skrøbelig enhed. Men det afviser Xiaomi og fortæller at rammen er i "aerospace-grade" legering, kamera-striben på bagsiden er i ceramic og kameralinser er beskyttet med safirglas. 

Xiaomi Mi Mix Alpha rammer butikkerne i december, så du kan stadig nå at spare lidt sammen.

Mi Mix Alpha kan ses sidst i denne video fra Xiaomi:

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies