Xiaomis smartphones kommer til Danmark via teleselskabet 3

Kinesiske Xiaomi kommer meget snart til at sælge sine smartphones i Danmark. Det vil ske gennem teleselskabet 3.

Xiaomis smartphones kommer til Danmark via teleselskabet 3

Producenten Xiaomi har med jævne mellemrum har skabt overskrifter med sine topmodeller, der koster nærmest det halve af en iPhone eller Samsung-topmodel, selv om de på papiret måler sig med hinanden.

Interessen for Xiaomis smartphones har dog på disse breddegrader været noget begrænset, da Xiaomi-mobilerne kun har været mulige at få fingrene i gennem parallelimport eller en række danske forhandlere, som sælger dem uden dansk understøttelse.

Læs også: Xiaomi lancerer flagskibet Mi Mix 2S

Det bliver der dog nu lavet om på, for teleselskabet 3 bliver officiel forhandler af Xiaomis smartphones i Danmark. Det bekræfter CK Hutchison, som er ejeren af Three, bedre kendt som 3 i Danmark.

Kommer først til salg i 3’s butikker

I en pressemeddelelse oplyser teleselskabets ejer, at man har indgået en stor aftale med Xiaomi om at sælge telefonerne i de lande, som 3 opererer i. Det vil, foruden Danmark, sige Østrig, Hong Kong, Irland, Italien, Sverige og Storbritannien. Xiaomis mobiler vil dermed være at finde i 3Butikkerne rundt omkring i Danmark, men aftalen omfatter også andre kanaler end 3Butikkerne i blandt andet Danmark, men præcist hvilke er endnu uvist.

I hvert fald må der siges at være tale om et stort skridt for Xiaomi, som det seneste års tid har været i gang med en storstilet europæisk ekspansion. I mange, mange år har Xiaomi kun været til stede i hjemlandet Kina, men i 2014 rykkede producenten for første gang uden for Kina, nemlig i Singapore og senere hen i Malaysia, Filippinerne, Indien, Indonesien, Thailand, Rusland, Tyrkiet, Brasilien og Mexico.

De første tegn på en europæisk indtræden viste sig dog først i slutningen af november sidste år, hvor Xiaomi officielt kom til Spanien, og i maj måned udvidede producenten så til Frankrig.

Læs også: Xiaomi indleder europæisk salgsoffensiv

Det er endnu uvist, hvornår den officielle ankomst af Xiaomi-smartphones i Danmark finder sted. 3 Danmark har endnu ikke selv meldt noget ud, men vi forsøger naturligvis at blive klogere på dette. I hvert fald kan du efter alt at dømme se frem til smartphones som den prisvenlige Android One-smartphone Xiaomi Mi A1 og den nyere Mi A2 samt flagskibe som Mi Mix 2s, Mi 6 og Mi Note 3. En anden nyhed i forbindelse med den danske ekspansion er, at Xiaomis software omsider må formodes at blive oversat til dansk.

Det er ikke første gang, at teleselskabet 3 samarbejder med nye producenter som de første på det danske marked. Det var også 3, der solgte OnePlus– og Razer-smartphones som det første teleselskab i Danmark, og snart kommer turen altså til Xiaomi.

Mere nyt i sagen

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 4/4/2018 pustede redaktionen nyt liv til historien med historien; Konkurrence: Vind en Xiaomi Mi A1Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Xiaomi..