Xperia S får ”lillebror” – mød Xperia U

Ifølge nye rygter ser ud til en ”lillebror”, som skal præsenteres til Mobile World Congress.

Xperia S får ”lillebror” – mød Xperia U

Rygterne kommer i en lind strøm disse dage, hvor Mobile World Congress er lige rundt om hjørnet. Og nu skulle det altså være rigtigt, at Xperia S (LT26i) får en ”lillebror” der går under navnet Xperia U (LT25i). Det skriver techradar.com.

Der er dukket nye billeder op af den påståede Sony Xperia U, hvilket også gør rygtesmedene forventer den præsenteres til Sony Mobile pressemødet, som afholdes søndag den 26. februar om aftenen.

På de lækkede billeder er telefonen stadigvæk ”brandet” med Sony Ericsson-navnet.

Det forventes Xperia U har en 3,5 tommer WVGA skærm og en 1 GHz processor. Se flere billeder her.

Om Xperia U bliver årets ”mini” vil tiden vise, eller om der kommer en ny ”mini-model” med en mindre skærm, som skal overtage efter Xperia mini fra 2011.

Sony Xperia S forventes på markedet i slutningen af første kvartal. Den ser dagens lys på det engelske marked 5. marts. Om vi danskere må vente længere er endnu uvist.

Du kan følge dækningen af Mobile World Congress på Mobilsiden.dk.