Xperia X10 mini pro er pakket ud

Mobilsiden.dk anmeldte Xperia X10 mini til topkarakter - og dengang var der flere af jer der var interesseret i Xperia X10 mini pro. Den er netop landet på kontoret og klar til test.

Xperia X10 mini pro er pakket ud

Forventningerne til Xperia X10 mini pro er store, ikke mindst fordi den “almindelige” Xperia X10 mini fik topkarakter her på Mobilsiden.dk.  

Xperia X10 mini og mini pro er identiske på rigtigt mange måder, men X10 mini pro har et fuldt QWERTY-tastatur, som “skydes” ud. Det gør telefonen er lidt større end X10 mini’en i de fysiske dimensioner.

Og vægten er øget med 32 gram i forhold til Xperia X10 mini, hvilket betyder, at pro’en har en vægt på 120 gram. Dog stadig mindre end storebroderen Xperia X10.

Ellers kører den Android 1.6 ligesom de andre X10 modeller fra Sony Ericsson, hvor der dog allerede nu er opgradering til Android 2.1 på vej. Ligesom der selvfølgelig også er Timescape, der samler al kommunikation i ét.

Forventningerne er høje til Xperia X10 mini pro, og tiden vil vise, om den større vægt har nogen betydning for vurderingen. Ligesom vi ser nærmere på om QWERTY-tastaturet er en fordel eller ej.

Testen er i gang! Følg med her på Mobilsiden.dk. Vi ser bl.a. på, hvor pro-udgaven adskiller sig fra X10 mini’en.

X10 mini pro kommer i farverne sort og rød på det danske marked.

Læs mere:

Sony Ericsson X10 i Mini og Mini Pro udgave

Android 2.1 opgraderinger til X10’erne på vej

Video: De første indtryk af Sony Ericsson Xperia X10 mini

Sony Ericsson X10 mini – lille mobil med stort format (mobiltest)