YouSee-kunder skal passe på med streaming

Mere end tre timers streaming TV om dagen på eksempelvis Netflix kan give problemer for YouSee-kunderne.

YouSee-kunder skal passe på med streaming

Som vi tidligere kunne fortælle, så oplever YouSee en markant stigning af streaming TV og musik. Faktisk er stigningen så kraftig, at den nu overgår fildeling, som er blevet forvist til andenpladsen.

38 procent af YouSees samlede downloadtrafik består nu af streaming tjenester, mens fildeling er helt nede på 30 procent af den samlede internettrafik.

Men YouSee-kunder bør passe godt på med de nye streamingtjenester, for YouSee har nemlig en såkaldt “fair-use grænse”, hvilket kan blive et problem for nogle kunder.

“Fair-use” begrænser Netflix

Med blot tre timers Netflix om dagen risikerer man nemlig at overtræde YouSees “fair-use grænse”, såfremt man benytter YouSees mindste bredbåndsforbindelse på 10/1 Mbit.

Tre timers Netflix lyder måske af meget, men det er faktisk slet ikke så meget – specielt hvis man er en lille familie med to voksne og et par medievante børn.

Meget af indholdet på Netflix findes allerede nu i HD-format, hvilket forbruger omkring 2,3 GB data per time. En ganske normal husstand med to børn, der hver streamer en times børne-TV om dagen, vil altså let kunne konsumere omkring 5 GB om dagen.

Læg dertil de voksens streaming af musik fra Spotify eller andre nettjenester såsom DR NU, som forældrene måske vil benytte, når børnene er lagt i seng.

En ganske almindelig familie kan altså let bruge 6-7 GB data om dagen, hvilket betyder, at de kommer faretruende tæt på “fair-use grænsen”. Ser man f.eks. fire timers HD-streaming fra Netflix om dagen, så overskrider man “fair-use grænsen” i løbet af 21 dage.

Konsekvensen ved at overskride “fair-use grænsen” er ifølge YouSees tolkning, at man bliver tvunget til at købe et større abonnement eller få opsagt det nuværende.

Altså enten skal du betale mere, eller også står du uden internet. Dette står i skærende kontrast til de fleste xDSL forbindelser, som tilbydes helt uden loft på forbruget.

YouSee er dog ikke den eneste internetleverandør med en “fair-use grænse”. Landets andet store kabel-TV selskab, Stofa, har også en grænse på deres topprodukt med en hastighed på 112/12 Mbit.

Denne grænse er på 500 GB per måned. Ifølge selskabets vilkår, er der dog ingen “fair-use grænse” på selskabets langsommere produkter.

Læs også:
 – YouSee: Danskerne er mindre ulovlige

Flere nyheder om temaet

Artiklen krævede en opfølgning. mobilsiden fulgte op på historien. 16/10/2012 kom der nyt i sagen med et indlæg om Anmeldelse af Sony Xperia Miro – super teenagetelefon – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Seneste nyheder om internet finder du her..