YouSee opgraderer til Gigabit-forbindelser

Det danske kabelnet står overfor en massiv opgradering. YouSee begynder nu at udrulle 1000 Mbit/s forbindelser.

YouSee opgraderer til Gigabit-forbindelser

Når du skal surfe, streame eller se TV kan oplevelsen snart få et løft, for YouSee indleder i dag en massiv opgradering af det eksisterende kabelnetværk. Fra den 8. maj, kan brugerne opleve hastigheder på til 1000 mbit per sekund.

”Vores kunder efterspørger høj stabilitet og god kvalitet, og fremtiden bliver blot endnu mere digital. Derfor opgraderer vi hele vores kabelnet, så vi kan tilbyde bredbånd med hastigheder op til 1.000 Mbit/s til halvdelen af de danske husstande. Samtidig indbygger vi nye overvågningsalarmer, der gør det muligt at fejlrette, før kunden opdager det. Det vil øge stabiliteten,” fortæller Jacob Mortensen, der er tv- og bredbåndsdirektør i YouSee.

De nye, vilde internethastigheder kommer i takt med, at YouSee får udrullet den såkaldte DOCSIS 3.1-teknologi, en teknologi der gør at det eksisterende kabelnet kan opnå de fibernetværkshastigheder uden at der graves nye kabler ned. Op mod 380.000 teknikskabe landet over skal dog opdateres, før de nye gigahastigheder er sikrede.

I dag kan omkring halvdelen af Danmarks 2,8 mio. husstande få adgang til Gigabit-forbindelse.

Med opgraderingen vil det ikke kunne være bedre internet kunderne vil opleve. Mere stabile forbindelser og bedre fjernsynssignal bliver også muliggjort.

”Det er ikke kun kunder, der køber høje hastigheder på op til 1.000 Mbit/s, som vil få glæde af opgraderingen af kabelnettet. Alle vores kunder vil opleve mere stabile forbindelser og bedre billedkvalitet på tv,” siger Jacob Mortensen.

Læs også:  YouSee slukker FM-signalet: Sådan hører du fortsat radio

Danmark som digital foregangsland

Med den storstilede udrulning af DOCSIS 3.1 teknologien, bliver Danmark det første land i verden hvor et helt kabelnet bliver opdateret på en gang.

En nødvendig udvikling, mener YouSee, der i samarbejde med Huawei har arbejdet på opgraderingen i over et år.

”Selvom Danmark er digital forløber i EU, er vi faktisk udfordret på hurtigt bredbånd. Folketinget har besluttet, at alle danskere i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s, og med denne opgradering af den digitale infrastruktur får rigtig mange danskere adgang til endnu hurtigere forbindelser.” lyder det fra Jacob Mortensen.

Vil du vide, om du kan få glæde af de nye forbindelser derhjemme kan du læse mere om de nye forbindelser her.

Se også:  YouSee fremskynder fri EU-roaming

Sidste nyt om yousee

Tematikken slutter ikke her. mobilsiden har bragt sagen videre. 24/4/2017 kom den efterfølgende historie med artiklen; YouSee fremskynder fri EU-roaming – Den finder du her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..