YouTube lancerer YouTube Music og YouTube Premium i Danmark

YouTubes musik-streamingtjeneste er kommet til Danmark. Samtidigt lanceres YouTube Premium, hvor man mod betaling kan slippe for reklamer.

YouTube lancerer YouTube Music og YouTube Premium i Danmark

YouTube går nu ind i kampen om de danske streaming-kunder. Den populære webportal har lanceret en streamingtjeneste som skal tage kampen op med tjenester som Spotify, Apple Music og Tidal.

Læs også: Google lancerer Youtube Music

Samtidigt udvider YouTube deres videotjeneste med et premium-abonnement til de bruger der vil undgå reklamepauser.

YouTube Premium
Nu kan du få Youtube Premium og YouTube Music i Danmark. Foto: YouTube

Foruden at undgå reklamepauser får man, med YouTube Premium, også adgang til såkaldte YouTube Originals – Altså film og serier produceret af og til YouTube. Hvis man har lyst til at prøve den nye musiktjeneste, og desuden få ubegrænset adgang til alt YouTubes indhold, så kan man få de første tre måneder gratis. YouTube Premium koster 119 kroner om måneden, efter de første tre måneder, og inkluderer Music Premium. YouTube Music Premium koster 99 kroner om måneden, og kan ligeledes afprøves gratis i tre måneder. Den gratis prøveperiode forudsætter, at man ikke tidligere har abonneret på YouTube Red, Music Premium, YouTube Premium eller Google Play Musik.

Læs også: Her er årets 10 mest populære YouTube-videoer i Danmark

Begge abonnementer fås i en såkaldt Family-udgave, hvor man, for henholdsvis 179 eller 149 kroner om måneden, får ubegrænset adgang til seks abonnementer i samme husholdning.

For god ordens skyld skal det nævnes, at man selvfølgelig stadig kan bruge YouTube som vi kender det, uden at betale en krone. Det samme gælder YouTube Music, der, ligesom Spotify, kan bruges gratis på en computer. Fælles for begge er dog en mere eller mindre konstant strøm af reklamer.

Skulle man føle sig fristet til at prøve YouTubes nye tjenester, kan man tilmelde sig her.