Youtube Music virker nu med Android Auto

Endelig: Nyeste udgave af Googles Youtube Music app får Android Auto support.

Youtube Music virker nu med Android Auto

Youtube Music er blevet opdateret til version 3.03, hvilket bringer en længe ventet funktion til appen. Bruger man Android Auto og Youtube Music, så er man uden tvivl klar over den manglende forbindelse mellem de to Google apps. Men det har Google endelig lavet om på og giver nu Youtube Music support af Android Auto.

Nu er det slut med at styre Youtube Music på mobilen, hvis du har Android Auto. Ligesom andre apps med Android Auto support, så kan du nu se Youtube Music under musik fanen. Inde i Youtube Music menuen får man mulighed for at tilgå ens eget Mixtape, anbefalede, sidst afspillede, bibliotek og hentet musik. 

Læs også: Flere Toyota modeller får Android Auto og Apple CarPlay

youtube music
Foto: Androidpolice.com

Youtube Music er stadig en anelse mangelfuld, i hvert fald i forhold til Google Play Music, men Android Auto support har længe været ønsket. 

Har du ikke modtaget opdateringen endnu, så kan du manuelt hente den her. Det er på eget ansvar.

Læs også: Disse biler har Android Auto og Apple CarPlay