YouTube på smartphones får snart reklamer

Google implementerer nu video-reklamer til verdens største video-tjeneste på mobilen, YouTube.

YouTube på smartphones får snart reklamer

Bruger du YouTube på din smartphone for at undgå reklamer når du skal se dine yndlingsfeeds, så er det snart slut.

Google implementerer nemlig nu video-reklamer til deres YouTube applikation. Det betyder at der i nogle videoer kan fremkomme en kort reklame, som du er tvunget til at se en bid af, før du kan se det ønskede indhold.

Ifølge Googles blog vil det dog være muligt at skippe reklamen, efter en forholdsvis kort men uoplyst tidsperiode.

Ifølge Google er de netop begyndt at teste reklamerne på platformen, derfor kan der gå tid, før du spotter den første reklame.

YouTube reklamer