Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   YouTube understøtter nu 360 graders visning

YouTube understøtter nu 360 graders visning

Nu kan du leve dig ind i dine YouTube-videoer på en helt anden måde med 360° visning på din computer og Android-telefon.

Verdens mest populære videoside, YouTube, introducerer en ny funktion, der lader dig udforske videoerne som var det i virkeligheden. Videoer kan nu optages og uploades i 360°, så du kan se dem på samme måde som du kender det med Street View i Google Maps.

Særligt speciel bliver oplevelsen, hvis du har en smartphone eller tablet i hånden, der kører med Android-styresystemet. Med det indbyggede gyroskop i enhederne registreres alle bevægelser, hvorved du på næsten magisk vis kan udforske alle hjørner og kanter af videoerne ved at flytte rundt med enheden.

Læs også: YouTube - nu for børn

På en computer er det indtil videre kun Google's egen Chrome-browser, der understøtter denne fascinerende visningstilstand. Her har du fire små knapper i hjørnet til at navigere rundt i videoen. Du kan gøre det lidt nemmere ved at bruge tastaturknapperne W, A, S og D i stedet.

Lige nu er det kun en lille serie af videoer, der understøtter visningen i 360°, men Google har sørget for, at du selv kan uploade videoer i dette format. Først og fremmest har du brug for et kamera, der kan optage i 360°. Her har Google implementeret understøttelse for kameraer som Bublcam, Giroptic’s 360cam, IC Real Tech’s Allie, Kodak’s SP360 og RICOH THETA.

Læs også: Gør din Android telefon til gamecontroller

Dernæst skal du køre et særligt script for at give videoklippet det korrekte metadata, men det vil i en nær fremtid blive automatiseret i upload-processen på YouTube.

Indtil da kan du herunder nyde de fem foreløbige videoer, der er lavet til at fremvise den interessante funktion.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies