Mobilsiden.dk  /   Tips  /   8 tips til din Samsung Galaxy S10

8 tips til din Samsung Galaxy S10

Vi har lavet 8 tips til dig med en Samsung Galaxy S10, så du kan få mest muligt ud af din nye mobiltelefon.

Samsung Galaxy S10+
Samsung Galaxy S10+
Foto: Mobilsiden.dk

Måske har du været ude at anskaffe dig en ny Samsung Galaxy S10, men Samsungs brugerflade er ukendt for dig. Vi har lavet 8 gode tips klar til dig, som måske kan hjælpe dig til at få endnu mere ud af din nye telefon. Er du ikke helt ny i Samsungs brugerflade, så kan du muligvis lære noget alligevel. 

Disse tips gælder både Samsung Galaxy S10e, Galaxy S10 og Galaxy S10+. De 8 tips gør blandt andet enhåndsbetjening lettere, viser hvordan du får super stabiliseret videooptagelse og får mest muligt ud af skærmarealet.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S10 og 10+

Samsung Galaxy S10 har mørkt tema indbygget
Samsung Galaxy S10 har mørkt tema indbygget
Foto: Mobilsiden.dk

1. Aktiver mørkt tema

Et af de meget hotte emner for tiden er mørke brugerflader. Funktionen har efterhånden fået mange navne: natstilstand, aftentilstand, mørk tilstand osv. Den mørke brugerflade ser ikke kun godt ud, men er både mere behageligt for øjnene og giver længere batteritid.

Samsung Galaxy S10 har heldigvis også denne mulighed og det ser faktisk rigtig godt ud. For at slå det til gør du således:

  • Gå ind i indstillinger
  • Find og vælg "Skærm"
  • Her finder du "Aftentilstand" og aktiverer denne.
Der er også mulighed for at aktivere Aftentilstand på valgte tidspunkter. For dette trykker du til venstre på "Aftentilstand", hvor du herinde kan vælge "Aktiver som planlagt".

Samsung Galaxy S10: Swipe ned for at komme hurtigt til dine notifikationer
Samsung Galaxy S10: Swipe ned for at komme hurtigt til dine notifikationer
Foto: Mobilsiden.dk

2. Lettere adgang til notifikationer

Samsung Galaxy S10 kommer i tre skærmstørrelser, hvor den største er hele 6,4 tommer. Det er en stor skærm og det kan være svært at nå toppen af den, hvilket man ofte skal. Her får man nemlig adgang til notifikationer og hurtigindstillinger og meget mere.

Men der er en genvej gemt, så man altid har let adgang til dette. Med denne funktion kan man nemlig swipe ned, overalt på hjemmeskærmen, og dermed meget lettere tilgå notifikationsgardinet. Sådan gør du:

  • Sørg for at du er på hjemmeskærmen
  • Find et tomt område på skærmen og hold fingeren på det 1-2 sekunder
  • Herefter dukker tre menupunkter op, hvor du vælger "Indstillinger for startskærm"
  • Gå ned til punktet "Åbn informationspanelet hurtigt" og aktiver denne
  • Gå tilbage til din hjemmeskærm og swipe ned med fingere et tilfældet sted.
  • Ved første swipe får du vist notifikationer og de vigtigste hurtigindstillinger
  • Ved et swipe mere udvider du hurtigindstillingerne

På Samsung Galaxy S10 kan du slå bevægelsesstyring til og dermed opnå mere brugbart skærmareal.
På Samsung Galaxy S10 kan du slå bevægelsesstyring til og dermed opnå mere brugbart skærmareal.
Foto: Mobilsiden.dk

3. Få mere skærmareal

Hvorfor købe et flagskib med verdens bedste mobilskærm, hvis man ikke forsøger at få mest muligt ud af den? Det vil vi gerne hjælpe med. I bunden af skærmen findes navigations-knapperne, hvor du kan gå tilbage, gå hjem og gå til multitasking. Men disse knapper optager plads på skærmen og kan nemt byttes ud med en mere intuitiv betjening.  

"Fuldskærmbevægelser" kalder Samsung det og det betyder at du bruger fingerbevægelser til at navigere med. Det er ganske smart og vi anbefaler at du prøver det af. Men lov mig at bruge det minimum en hel dag, for man skal have tid til at vænne sig til det. Sådan slår du det til:

  • Gå til Indstillinger for telefonen
  • Gå ind i "Skærm" menuen
  • Gå ned til "Navigationslinje" og tryk på den
  • Herinde skal du vælge "Fuldskærmbevægelser"
  • Nu får du tre streger i bunden af skærmen, som erstatter de tre almindelige navigationsknapper. Telefonen hjælper dig i gang med det, hvis du slår "hints til håndbevægelser" til.

Du kan åbne skærmgitteret på Samsung Galaxy S10
Du kan åbne skærmgitteret på Samsung Galaxy S10
Foto: Mobilsiden.dk

4. Ændre ikonstørrelse

Ikonerne i Samsungs brugerflade er fra starten store, hvilket måske ikke falder i alles smag. Det kan der heldigvis laves om på, hvilket også giver mulighed for at have flere ikonrækker på skærmen. Det kan ændres både for startskærmen og appskuffen.

Sådan ændrer du skærmlayoutet:

  • Find et tomt område om hjemmeskærmen og hold nede på det 1-2 sekunder
  • Tryk på "Indstillinger for startskærm"
  • Find og tryk på "Startskærmgitter"
  • Her kan du vælge forskellige layouts, hvor vi anbefaler "5x6"
  • Tryk på den du vil prøve og derefter på anvend. 
  • Nu bliver ikonerne mindre og du får flere pladser til dine apps

Der kan skrues op og ned for farver i skærmen på Samsung Galaxy S10
Der kan skrues op og ned for farver i skærmen på Samsung Galaxy S10
Foto: Mobilsiden.dk

5. Skru op for farverne

Som sagt så er skærmen i Samsung Galaxy S10 ret fantastisk og den fortjener at blive vist frem. Skal du imponerer vennerne mest muligt eller er du bare vild med farver, så prøv at slå denne indstilling til. Som standard er farver på skærmen indstillet til at være "naturlige", men det kan der let laves om på. Sådan gør du:

  • Gå til Indstillinger for telefonen
  • Gå ind i "Skærm" menuen
  • Vælg menupunktet "Skærmtilstand
  • Vælg "Levende"
  • Nu bliver der skruet op for farver og kontrast i skærmen

Bixby-knappen kan heldigvis bruges til andet end Bixby på Samsung Galaxy S10
Bixby-knappen kan heldigvis bruges til andet end Bixby på Samsung Galaxy S10
Foto: Mobilsiden.dk

6. Lav om på Bixby-knappen

Måske har du allerede opdaget den lille ekstra knap under lydstyrkeknappen. Den er en hurtig adgang til Samsungs egen digitale assistent, som hverken taler dansk eller imponerer med dens funktionalitet. Denne knap kan heldigvis bruges til andet end at starte Bixby-assistenten.

Først og fremmest skal du starte Bixby, ved at trykke på Bixby-knappen, og derefter gå opsætningen igennem. Herefter gør du sådan:

  1. Åbn telefonens indstillinger.
  2. Find "avancerede funktioner" og tryk på den.
  3. Tryk på menupunktet "Bixby-tast".
  4. Nu kan du vælge om Bixby skal åbne ved en eller to tryk på knappen. Jeg har valgt to. For dét vælger du "Dobbelttryk for at åbne Bixby".
  5. Slå "brug enkelttryk" til herunder.
  6. Når du gør det åbner en menu, hvor du kan bestemme hvilken apps knappen skal åbne ved et enkelt tryk.

Samsung Galaxy S10 har masser af gode indstillinger til at forbedre lyd i musik, spil og opkald.
Samsung Galaxy S10 har masser af gode indstillinger til at forbedre lyd i musik, spil og opkald.
Foto: Mobilsiden.dk

7. Få bedre lyd

Samsung Galaxy S10 er veludstyret til god lyd. Der er både jackstik, bluetooth, stereohøjtalere og endda Dolby Atmos. Denne guide vil hjælpe dig med to ting: Slå Dolby Atmos til samt optimere lyden til netop dig.

Slå Dolby Atmos til:

  • Gå ind i telefonens indstillinger
  • Gå ind i "Lyde og vibration"
  • I bunden finder du "Avancerede lydindstillinger", som du skal gå ind i
  • Tryk på "Lydkvalitet og effekter"
  • Tryk på Dolby Atmos, aktiver den og sørg for at den står på "Auto"

Personaliser lyden til dig:
  • Blev ved nuværende skærmbillede og tryk på "Adapt Sound" nedest
  • Vælg "Tilføj en personlig lydprofil"
  • Følg guiden

Få actioncam-værdig stabilisering i dine videoer på Samsung Galaxy S10.
Få actioncam-værdig stabilisering i dine videoer på Samsung Galaxy S10.
Foto: Mobilsiden.dk

8. Få super stabiliserede videoer

Bruger du mobilen som actioncam eller har du et andet behov for super stabiliseret video, så er Samsung Galaxy S10 rigtig god til dette. Med den nye funktion "Superrolig" bliver løbe eller -mountainbiketuren hverken utydelig eller rystet. Samsung har planer om at komme med diverse former for beslag, så man kan bruge telefonen som et actioncam på højde med GoPro.

Sådan slår du "Superrolig" til:

  • Gå ind i kameraet
  • Vælg "Video" i bunden af skærmen
  • I toppen af skærmen ses fem menupunkter. Vælg den midterste
  • Nu er "Superrolig" slået til
Vi håber i har fået noget ud af oventående tips, som kun er et meget lille indblik i hvad Samsung Galaxy S10 byder på.

Læs også: Duel mellem Samsung Galaxy S10+ mod Huawei Mate 20 Pro

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies