Mobilsiden.dk  /   Tips  /   De bedste vejr apps til Android

De bedste vejr apps til Android

Det danske vejr ved vi alle er omskifteligt. Her hjælper vi dig til at være bedst forberedt til det. Her er de allerbedste vejr apps til din Android mobil.

Foto: Mobilsiden.dk

Vi danskere er glade for vejrudsigter og vi nyder at tale om vejret (og hvor skidt det til tider kan være). Jeg indrømmer gerne at jeg dagligt tjekker vejret på min smartphone, endda op til flere gange. Det skyldes primært at jeg cykler til og fra arbejde, så jeg vil gerne vide hvor koldt det er, om det regner, hvilken vej vinden blæser osv. Jeg kunne sagtens klare mig uden, men jeg elsker muligheden for, at kunne være bedre forberedt på en eventuel regnbye.

Vi har alle forskellige behov når vi tjekker vejret. For nogle er det vigtigt med noget, mens det for en anden er noget helt andet der spiller ind. Heldigvis er der et utal af vejr apps til din smartphone, så der er hjælp at hente. Vi har samlet nogle af de bedste af slagsen til Android. Vi lister fordele og ulemper ved de forskellige apps, så du lettere kan finde din favorit.

Google Nyheder og Vejr

Vi lægger ud med Googles egen app til formålet. Den hedder "Google Nyheder og vejr", og giver dig præcis hvad titlen siger. Den er min personligt favorit, men den er stadig ikke perfekt. Lad os se på fordelene og ulemperne.

Her kan du hente Google Nyheder og Vejr til Android.

Fordele:

  • Simpel
  • Giver et overskuligt overblik over ugens vejr
  • Vind hastighed og retning
  • Se ændringer i vejret per time
  • Viser chance for regn i procent
  • Solopgang og solnedgang
  • Luftfugtighed
  • Har en god widget

Ulemper:

  • Den er på engelsk
  • Der følger nyheder med primært fra USA
  • Intet UV indeks
  • Har ikke så mange informationer som de andre
 

Google nyheder og vejr
Google nyheder og vejr
Foto: Mobilsiden.dk

Windy

Windy er anderledes end de fleste vejr apps. Det man får ved Windy er store åbne vejrkort, hvor man med lækker grafik kan se vindstrømme, og diverse andre vejr diagrammer. Den har også en rigtig lækker række widgets. Windy er vejr app'en til "vejrnørden". Den er fri for reklamer og er ganske gratis.

Her kan du hente Windy til Android.

Fordele:

  • Lækkert udført
  • Nørdet på den gode måde
  • Uendeligt mange diagrammer
  • Har alle de vejr info man kan have brug for

Ulemper:

  • Kræver mere tid at få et hurtigt overblik over vejret
  • Kan være forvirrende pga. de mange funktioner
  • Intet UV indeks
  • De har en flot hjemmeside med samme funktioner, hvor man kan logge ind.
 

En del af interfacet i Windy
En del af interfacet i Windy
Foto: Mobilsiden.dk
Der er mange funktioner i Windy.
Der er mange funktioner i Windy.
Foto: Mobilsiden.dk

Accuweather

Accuweather er sværvægteren af vejr apps til Android. Med det mener jeg at den har været på banen i mange år og er fyldt med gode brugervenlige informationer, serveret på en flot måde. På Play Store har den ca. 2 millioner anmeldelser og mellem 50 og 100 millioner downloads. Her får du et super simpelt interface, men stadig med en lang række avancerede funktioner. Jeg er stor fan af deres "real feel" index, som giver en indikation af, hvor koldt det føles udenfor. Der er grafer, radar og video, og den giver dig endda helt ned til minuts forudsigelser for nedbør, så du måsk undgår regnen. Den har dog en stor ulemper, og det er reklamer. Det er dog muligt at købe sig fri for dem for kr. 32,-. Widgets til Accuweather er også rigtig lækkert udført og giver den rigtige information.

Her kan du hente Accuweather til Android.

Fordele:

  • Brugervenligt interface
  • Let at få et hurtigt overblik
  • Real Feel index
  • Giver alternative informationer som allergi index
  • Alarmer for farligt vejr

Ulemper:

  • Kommer med reklamer. Man kan købe sig fri for kr. 32,-
  • Viser ikke grafiske vindretninger, men skriver fx. SSØ
 

Accuweather til Android
Accuweather til Android
Foto: Mobilsiden.dk
Accuweather til Android med alternative informationer.
Accuweather til Android med alternative informationer.
Foto: Mobilsiden.dk
Ser ud til sne på søndag! Accuweather til Android.
Ser ud til sne på søndag! Accuweather til Android.
Foto: Mobilsiden.dk

Det var vores bud på de tre bedste, men også forskellige vejr apps til Android. Har du selv en favorit, så del det gerne med andre i kommentarfeltet herunder. Der er mange apps og de har alle deres fordele og ulemper.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies