Derfor kan du undvære 3G i din nye tablet
Overvejer du at købe en iPad f.eks. ”Den Nye iPad” er der 900 kroner at spare, hvis der vælges en Wi-Fi-only model. Ulempen er naturligvis, at den kun kan benyttes med net-tjenester, når der er et trådløst netværk til rådighed.
Men det er ikke kun på Apples produkter der kan spares penge. Også når der overvejes en Android-tablet, er der prisforskel. F.eks. koster Asus Transformer Pad TF 300TG omkring 800 kroner mere i 3G-versionen.
Dertil kommer besparelsen på det abonnement og SIM-kort, der skal sidde i 3G-enhederne, for at få glæde af muligheden.
Websiten Comon.dk har oplistet seks grunde til, at man sagtens kan købe den billige version. Herunder bringer vi de tre vigtigste:
1. Brug mobilen som hotspot
De fleste moderne smartphones kan omdannes til et trådløst hotspot, som en tablet (eller anden enhed) kan logge på.
2. Køb et mobilt hotspot
Der findes forskellige løsninger ud i mobile hotspots f.eks. Telias MiFi-router GT-B3800, der både kan benytte 4G og 3G-netværk. Læs vores test af Telia-routeren her…
3. Benyt gratis netværk
Nogle forretninger og caféer har trådløst netværk. Hvis ikke det er åbent, så spørg ekspedienten om en kode. På Coffeeandwifi.dk kan du i øvrigt finde steder med kaffe og trådløst internet.