Drop Facebook og få 20% mere batteri [TIP]
Det er aften, og du spejder febrilsk efter en stikkontakt for din mobils strømbeholder nærmer sig faretruende de et-ciffrede procenter. Og det kan al sammen meget vel være Facebook’s skyld.
App’en Facebook og Messenger til Android viser sig nemlig at være nogle forslugne størrelser der rutinemæssigt tager en stor luns af mobilens daglige strømforbrug.
Facebook apps’ene er ikke bare forslugne, de tærer også på mobilens kræfter. Visse tests viser, at øvrige apps starter 15% hurtigere op når Facebook app’en er afinstalleret.
Se også: Avis: Facebook har bevidst fyldt Android-appen med fejl
Her er alternativerne
Kniber det med at få mobilen til at holde dagen ud, giver det derfor god mening at søge alternativer til Facebooks egne apps.
Du behøver dog ikke helt at skrotte din Face-tid, men kan i stedet bruge Facebook via browseren eller ty til apps som Metal, som giver direkte adgang til Facebooks mobile website – uden at tære på smartphonens resourcer.
Metal er gratis og kræver at din mobile kører bare Andorid 4.1 eller nyere. Samtidig giver den dig features som du ikke får igennem en almindelige browser såsom notifikationer, temaer og svævende menuer.
Du kan læse mere om app’en og hente den her.