Få notifikationer når UV-indekset bliver for højt [TIP]

Med UV-INDEKS app'en får du hjælp til at beskytte dig mod solens farlige stråler

Få notifikationer når UV-indekset bliver for højt [TIP]

Der er intet, der kan ødelægge en ferie som en grundig solskoldning. Når hedebølger varmer og Danmarks Meteorologiske institut samtidig varsler om særligt kræftfremkaldende dage i Danmark, giver det god grund til at sikre sig mod solens varmende, men farlige, stråler.

Og det er der naturligvis en app, der kan hjælpe dig med. Nu kan du undgå eller beskytte dig selv og dine kære mod solen i dennes farligste timer.

Kræftens bekæmpelse har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen udviklet app’en UV-indeks, som gør det nemmere for dig at holde øje med UV-indekset, og hvornår der er behov for beskyttelse i form af solcrème eller ekstra tøj og solhat.

Se også: Undgå dyr mobilregning under rejsen med disse apps [TIP]

UV-indekset er et udtryk for intensiteten af solens ultraviolette stråling og dermed hvornår du skal passe på i solen. Det er nemlig ikke temperaturen, som er afgørende for, om solen brænder – man kan også blive solskoldet, selv om det er overskyet.

Med app’en om bord på mobilen holdes du opdateret på forholdene der hvor du er, og du får samtidigt et hurtigt overblik over indeksets forløb over dagen, både i skyernes skygge eller i fuld solskin.

App’en rummer desuden en prognosefunktion, så du kan planlægge præcis hvor eget solcrème, der skal medbringes på kommende strandture eller ferier.

For at tolke UV-indeksets værdier rummer app’en en letforståelig skala med råd og vejledning til de enkelte UV-værdier.

Du kan hente app’en til Android her eller iOS her.

uv indeks
App’en UV-indeks giver dig et hurtigt overblik over UV-forholdende i dag og nogle dag dage frem