Få nye funktioner i Chromecast før alle andre [TIP]

Ved at tilmelde dig Chromecast-programmet Smugkig modtager din Chromecast softwareopdateringer med nye funktioner og forbedringer før alle andre.

Få nye funktioner i Chromecast før alle andre [TIP]

Kan du godt lide at prøve nye funktioner og nyheder af i smartphones og andet forbrugerelektronik? Så er det nye ’Smugkig’-program fra Google formentlig noget for dig, hvis du også ejer en Chromecast.

Med det nye program gør Google det nemlig muligt for brugere at sige ja tak til at modtage softwareopdateringer med nye funktioner, forbedringer og ændringer før alle andre.

Google skriver på sin hjemmeside, at der ikke er tale om betasoftware, men derimod softwareopdateringer af samme kvalitet som dem, der normalt udsendes. Du modtager dem blot kort tid før alle andre.

Læs også: Ny Chromecast Ultra bliver dobbelt så dyr

Formålet med det nye opdateringsprogram er at få indsamlet feedback på softwareopdateringerne. Hvis du har aktiveret det, vil du derfor automatisk modtage en e-mail hver gang din Chromecast bliver opdateret til en ny version i baggrunden. Du kan derfor hjælpe Google med feedback via dette link.

Sådan aktiverer du programmet Smugkig

Det nye program er noget, du aktivt skal melde dig til. Det foregår i den officielle ’Google Cast’-app, som kan hentes til både iOS og Android. Her går du ind i fanen ’Enheder’, hvorefter du klikker på ikonet  øverst til højre ud for enhedens navn. Vælg nu ’Enhedsindstillinger’ og rul ned til knappen ’Programmet Smugkig’. Du kan nu vælge, om du vil modtage e-mails ved nye softwareopdateringer, og så er det blot at tilmelde dig.

Læs også: Rygte: Google slår alligevel Android og Chrome OS sammen

Hvis du endnu ikke kan finde ’Programmet Smugkig’ i din Chromecasts indstillinger, er det fordi programmet ikke er tilgængeligt på din enhed. Det kan dog sagtens være midlertidigt, så prøv igen på et senere tidspunkt. Smugkig-programmet er tilgængeligt på både den første og anden Chromecast samt Chromecast Audio, lige som det også virker i Danmark.

Det nye opdateringsprogram har været tilgængeligt i lige knap to uger, og Google har allerede udsendt den første opdatering til Chromecast, som har fjernet alle referencer og logoer til ’Chrome’. Det traditionelle Chrome-logo er nu blevet udskiftet med Googles logo, hvilket formentlig skal ses som led i en større ændring af Googles produktnavne. Nexus-smartphoneserien får eksempelvis også ændret navn til Pixel.

Forstå status på din Chromecast

Din status for din Chromecast kan skifte mellem 4 forskellige typer alt efter om du er tilmeldt programmet eller ej og om du er undervejs i til- eller fremelding. Hvis du er i tvivl om, hvad den nuværende status på din Chromecast betyder, kan du se det herunder:

Status Beskrivelse
TIL (venter på næste firmwareopdatering fra Smugkig) Du er tilmeldt programmet og er klar til at modtage den næste firmware fra Smugkig
TIL (Firmware fra Smugkig: #) Der er sendt firmware fra Smugkigtil din Chromecast-enhed.
FRA (venter på næste offentlige firmwareopdatering) Du har valgt at forlade programmet og venter på, at næste produktionsfirmware bliver sendt (dette kan tage en uge eller to)
FRA Du er ikke en del af programmet Smugkig

Mere om fortællingen

Her følger vi op med den seneste udvikling om emnet. mobilsiden fortsatte fortællingen. Allerede d. 26/9/2016 fulgte vi historien op med artiklen; Se hvornår Sonys telefoner får Android 7.0 Nougat – Du kan læse den her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..