Få offline HERE Maps til ferien [TIP]

Hvis du vil have offline data til ferie-destinationen på din Windows Phone, så kan du downloade kortet hjemmefra.

Få offline HERE Maps til ferien [TIP]

Hvis du på forhånd er bruger af en smartphone med Microsofts Windows Phone styresystem, så er du sikkert bekendt med Nokias HERE Maps applikationen, der enten er præinstalleret på din mobil eller afhentningsklar i Windows Phone Store på dette link.

Find rundt i den kollektive trafik-jungle på Windows Phones med HERE Transit app’en [TIP]

HERE Maps kan klare alt hvad en moderne smartphone bruger har behov for, men kræver som konkurrenterne dataadgang for at hente indholdet. Dog har mobilsiden.dk for nyligt vist hvordan læserne kan Få offline Google Maps til ferien, og da det fungerer lige så godt og måske endda bedre med HERE Maps, så ville vi idag vise det derfra. 

Som det fremgår i videoen herover, så er processen lige til højrebenet. Trumfen med Nokias løsning er desuden, at man på trods af komplet afskårelse fra dataadgang rent faktisk kan søge i kortdataene offline. På den måde bliver HERE Maps mere anvendelig, hvis du altså gratis vil bruge mobilen til mere avancerede opgaver under fjernere himmelstrøg.

Husk dog på, at EU skruer ned for roaming-afgift fra 1. juli 2014. Det betyder blandt andet halvering af omkostninger på dataforbrug i udlandet. 

Så er der vist kun tilbage at ønske god ferie.