Hold styr på pollenallergien med denne app

Kløende øjne, løbende næse og ustoppelige nyseture. Har du pollenallergi, så kender du det. En app fra Astma-Allergi Danmark vil hjælpe dig på vej.

Hold styr på pollenallergien med denne app

Foråret er endelig over os. Men for dig med pollenallergi kan det være en hård tid der nu starter. Astma-Allergi Danmark har udviklet en app, som kan hjælpe til at komme lettere igennem pollensæsonen. I appen får man daglige opdateringer og alle de seneste tal på mobiltelefonen.

Appen understøtter desuden push-beskeder, så du får besked om varslinger, baseret på din pollenprofil.

Appen indeholder blandt andet disse funktioner:

  • Personlig pollenprofil – Du får kun vist tal for relevante pollentyper.
  • Dagligt overblik – Få et hurtigt overblik over dagens forventede pollenniveau og se det aktuelle pollental.
  • Mulighed for push-meddelelser – Få besked om de seneste målinger så snart de er tilgængelige.
  • Sæsonoverblik – Få et komplet overblik over den aktuelle pollensæson (og tidligere) via detaljerede grafer.
  • Vejrudsigt – Vejret spiller en stor rolle for pollen, derfor kan du nu følge vejret netop der, hvor du er.
  • Leksikon – Omfattende beskrivelser af pollentyper, krydsreaktioner, voksesteder, udseende og meget, meget mere.
Dagens Pollental app
Sådan ser Dagens Pollental appen ud. Foto: Astma-Allergi Danmark

Du kan læse meget mere om den på Astma-Allergi Danmark og den kan hentes til både iOS og Android:

– Hent Dagens Pollental til iPhone og iPad

– Hent Dagens Pollental til Android

Læs også: Ny app skal hjælpe med skiftet til elbil