Hvad er HD Voice og hvordan virker det?

Til hverdag tænker du måske ikke så meget over hvilken metode, der benyttes til at overføre lyden i digital form, når du ringer fra din mobiltelefon.

Men netop hvordan mobiltelefonen omdanner din tale til digitale signaler, som overføres til samtalepartneren i den anden ende, har meget stor betydning for, hvordan du opfatter samtalen.

Hvis der er meget støj på linjen, eller hvis der er hyppige udfald i lyden, så kan det være svært at føre en samtale. Foretages opkaldet i støjende omgivelser, så kan det være meget svært at føre længere samtaler.

Vi kender garanteret alle situationen, hvor et familiemedlem ringer fra et overfyldt DSB regional tog, og hvor vedkommende næsten må råbe i telefonen på grund af baggrundsstøjen fra snakkende mennesker, togets konstante støj og de hyppige udfald i lyden på grund af dårlig dækning.

I netop sådanne situationener kommer den nye HD Voice standard ind i billedet.

“Ny” gammel teknologi

Ny teknologi er måske så meget at sige, da ITU godkendte gundteknologien helt tilbage i 1987, men HD Voice er dog stadigvæk fremtidens lydteknologi til overførsel af samtaler mellem mobiltelefoner.

Selvom teknologien mest er kendt under navnet ‘HD Voice’, så er de mere tekniske betegnelser AMR-WB eller G.722.2.

AMR-WB står for Adaptive Multi Rate Wide Band og G.722.2 er den tekniske betegnelse for AMR-WB, som organisationen International Telecommunication Union (ITU) benytter.

Når man taler om HD Voice, AMR-WB og G.722.2, så taler man altså om samme teknologi.

AMR-WB har som sagt været på markedet i mange år, og du har helt sikkert allerede oplevet teknologien, uden at du vidste det. Eller rettere sagt, så har du nok oplevet forgængeren, som kaldes for W-AMR.

AMR-WB teknologien er en videreudvikling af W-AMR , som er tilpasset mobilkommunikationen.

W-AMR teknologien benyttes i ISDN-fastnetforbindelser, hvilket stadigvæk er relativt udbredt i erhvervslivet.

ISDN benyttes f.eks. blandt praksiserende læger, hvor det ofte benyttes i omstillingsanlæg

ISDN linjer benyttes også flittigt i live både radio- og TV-produktioner. Når sportskommentatoren kommenterer sportsbegiventheder fra Tour de France eller andre store begivenheder, så er dette ofte foregået via ISDN, der altså benytter W-AMR.

Dette er også grunden til, at lyden fra en sportskommentaror ofte lyder rigtigt godt sammenlignet med den trætte mellemøsten-rapporter, som ringer hjem til Danmarks Radio over en ustabil telefonforbindelse, for at fortæller om endnu en trist dag i Mellemøsten.

Videokonferencesoftware og IP-telefoni såsom Skype, benytter også i stor stil W-AMR.

Hvad gør AMR-WB så speciel?

Et lydcodec, som AMR-WB, fungerer på den måde, at det selv tilpasser mængden af lyddata og fejlretning.

Sådan lidt forsimplet kan man sige, at jo længere væk man er fra en sendemast, jo større del af signalet benyttes til fejlretning. Er man tættere på en sendemast, så skrues der ned for fejlretningen og op for lydkvaliteten.

Med AMR-WB har man mere båndbredde til rådighed, hvilket giver plads til at overføre lyddata, og teknologien vælger så det bedste forhold mellem fejlretning og lyddata, udfra en skala på ni trin (afhængig af netværks opsætning). I praksis vælges der normalt dog kun mellem 3-4 trin. Du kan læse mere her. 

Sammenlignet med tidligere teknologier, benytter AMR-WB også et bredere frekvensspektrum. Den normale menneskelige hørelse er bedst i et frekvensspektrum mellem 80 Hz op til omkring 14 KHz (børn og unge dog op til 20 KHz).

Traditionelle lydteknologier til mobiltelefoni har kun benyttet et smalt frekvensspektrum mellem 300 til 3,4 KHz

AMR-WB kan gengive lyd mellem 50 Hz og helt op til 7 KHz. Det bredere frekvensspektrum kombineret med mere båndbredde og den dynamiske tilpasning af fejlretning/lyddata giver en rigtig god lyd.

Det er dog ikke kun tale, som bliver markant bedre – også musik bliver væsentligt bedre. Det kan måske ligefrem blive behageligt at stå i telefonkø til ens teleselskab, mens man hører pausemusik.

Hvor stor er forskellen?

Men hvor stor er så denne forskel i praksis? Man kan sammenligne det med forskellen på AM og FM radio eller forskellen på et par små computerhøjttalere og et par store gulvhøjttalere.

Det udvidede frekvensspektrum gør det også lettere at høre ord – f.eks. er det lettere at høre forskel på bogstaver såsom B og P, M og N samt F og S.

Men det er ikke kun selve frekvensspektrummet, som gør HD Voice langt bedre. Når man kombinerer to mikrofoner, AMR-WB og speciel software der filtrer baggrundsstøj fra, så opnår man endnu bedre lydkvalitet. 

Oplev HD Voice her.

Begrænsningerne

For at kunne benytte HD Voice, så skal både netværk og telefon understøtte tenikken.

Men ikke nok med det, så skal man også være på den rigtige del af netværket, da teleselskaberne ikke understøtter HD Voice på 2G netværket.

Teknisk set er det muligt at benytte HD Voice på et 2G netværk, men på grund af tekniske udfordringer med teknologien, så vælger de fleste teleselskaber kun at tilbyde HD Voice på 3G-netværket.

Så forudsat, du har en telefon, der understøtter HD Voice, og du er på et 3G netværk, der understøtter det, så er du klar til at foretage et HD Voice opkald – hvis altså også din samtale partner har en HD Voice kompatibel telefon på et 3G netværk med HD Voice.

Der er med andre ord nok af ting, der kan forhindre dig i at gennemføre en samtale i denne kvalitet. Men disse tekniske forhindringer vil helt sikkert forsvinde stille og roligt i fremtiden, efterhånden som flere telefoner bliver lanceret med HD Voice og 3G netværkene udvides.

Men selvom den ene part i samtalen ikke lige har den korrekte telefon eller benytter et 2G netværk, så giver HD Voice stadigvæk bedre samtalekvalitet i form af mindre støj.

Video: Eksempel på HD Voice

Hvilket mobilabonnement er Danmarks billigste?