Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Ikke en fan af notchen i skærmen? Her er dine muligheder

Ikke en fan af notchen i skærmen? Her er dine muligheder

Er du stadig ikke overbevist om notchen, som vi ser i mange nye mobiler? Så kan du i stedet overveje et af disse flagskibe.

Om du kan lide det eller ej, så er notchen, eller skærmudskæringen i skærmen, populær blandt mobilproducenterne. Desværre er ikke alle lige glade for dem: hele 69 procent af vores læsere har stemt, at de ikke vil have den.

Men det kan være svært at undgå den. Apple, Huawei, OnePlus og ASUS har produceret nogle af de allermest efterspurgte mobiltelefoner i år, men de er alle sammen med skærmudskæring. I nogle af dem kan det skjules via software, men dog ikke helt det samme. Derfor var det oplagt at vi hjalp jer til, at finde frem til de mobile flagskibe, som er notch-fri.

Hvad er notchen? Det er en lille skærmudskæring i toppen af skærmen, som gør det muligt at få et større display i samme størrelse telefon. Det ser dog spørst ud og kan drikke lidt med ikoner og notifikationer i nogle mobiler.


Den såkaldte
Den såkaldte "notch" her på en LG G7.
Foto: gsmarena.com

Samsung Galaxy S9 og S9+

Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+ er oplagt bud på en mobil uden notch. Fremragende byggekvalitet, masser af power, fremragende display og et rigtig godt kamera. Samtidig er den "lille" S9 ganske kompakt, specielt i forhold til andre moderne flagskibe. At kunne enhåndsbetjene en mobiltelefon er uden tvivl undervurderet. Derudover er Samsungs brugeflade på Android blevet betydeligt bedre. 

Du kan læse vores test af Samsung Galaxy S9 og S9+ her, som fik henholdsvist 5 og 5 1/2 stjerner.

Pris: Samsung Galaxy S9 ligger i ca. 4.500 kroner.

HTC U12+

HTC U12+ er den seneste mobil vi har testet på Mobilsiden.dk. Den bringer mange spændende ting med sig, som Edge Sense 2 og digitale knapper på siden af telefonen. Derudover byder den på lækkert design samt et helt fantastisk kamera. Vil man have det nyeste uden en notch, så er den det oplagte valg. Samtidig får man noget, som ikke mange andre har. Mobilen er netop i butikkerne i dag. HTC lover endda en opdatering til den, så skulle forbedre en række ting ved telefonen.

Du kan læse vores test af HTC U12+ her, som vi gav den fine karakter 5 ud af 6.

Pris: HTC U12+ koster fra 5.990 kroner.

HTC U12+ byder på et fantastisk kamera.
HTC U12+ byder på et fantastisk kamera.
Foto: Mobilsiden.dk

Sony Xperia XZ2

Et ret unikt design i glas med flotte rundede kurver. Nok den mest ergonomiske high-end mobiltelefon på markedet lige nu. Softwaren er lækker og hurtig, den tager fine billeder, lyden fra dens frontvendte højttalere er god, og så brillere den på samtalekvalitet og solide netværksforbindelser. Og det bedste? Den er notch-fri.

Du kan læse vores test af Sony Xperia XZ2 her, hvor vi gav den 4 1/2 stjerner ud af 6.

Pris: Sony Xperia XZ2 ligger i ca. 5.800 kroner.

iPhone 8 og iPhone 8 Plus

iPhone 8 og iPhone 8 Plus er det oplagte valg. Men det er bestemt også en rigtig fin mobiltelefon, og så kan man endda bruge iMessage med vennerne, hvilket stadig hitter. iPhone 8 er stadig lynende hurtig, kameraet er let at bruge og tager rigtig fine billeder. Batteritiden er rimelig og levetiden på den er blandt de allerbedste, for her ruller opdateringer ofte ud.

Her finder du vores test af iPhone 8 og iPhone 8 Plus. Dem gav vi hele 5 ud af 6 stjerner.

Pris: Prisen på iPhone 8 starter ved 5.200 kroner.

Nokia 8 Sirocco

Nokia er tilbage i stor stil. Flagskibet lige nu hedder Nokia 8 Sirocco, og den er en lækker blanding af glas og stål. Det er unikt og det er en fornøjelse af se på - dog ikke den mest ergonomiske. Den bygger på Android One, som giver hurtige opdateringer, og der er generelt fart over feltet. Den er til dig, der gerne vil have noget lækkert og noget som ikke mange andre har. 

Du kan læse testen af Nokia 8 Sirocco her. Den endte på karakteren 4 1/2 ud af 6.

Pris: Sirocco'en fåes ikke mange steder, men ligger i ca. 5.899 kroner.

Nokia 8 er anderledes og rigtig lækker.
Nokia 8 er anderledes og rigtig lækker.
Foto: Mobilsiden.dk

Andre?

Har du andre bud på et flagskib uden en notch? Så smid meget gerne en kommentar. Det skal selvføgelig være noget der kan købes herhjemme.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies