Køb af mobil i udlandet: Vil den virke i Danmark ? [TIP]

Få et overblik over, hvilke frekvenser og bånd de danske teleselskaber benytter på deres 2G-, 3G- og 4G-netværk.

Køb af mobil i udlandet: Vil den virke i Danmark ? [TIP]

Hvilke frekvenser benytter de forskellige teleselskaber i Danmark egentlig til deres mobilnetværk? Det er ikke bare sådan lige til at finde hoved og hale i, da der for det første findes mange forskellige frekvenser og teknologier.

Her giver vi derfor et overblik over, hvilke frekvenser – også kaldet bånd – der er i brug hos de danske teleselskaber TDC, 3 og Telia/Telenors netværk. Viden om dit teleselskabs frekvenser eller netværksbånd kan være særdeles relevant særligt hvis du er på udkig efter en smartphone i udlandet.

Læs også: R, E, H, 3G, 4G+ … Hvad betyder bogstaverne på min mobil? [TIP]

Her skal du være særlig opmærksom på, hvilke frekvenser eller 4G-bånd telefonen understøtter. De fleste producenter af smartphones laver nemlig flere udgaver af samme model, der er lavet specifikt til forskellige dele af verden – eksempelvis Europa, USA og Asien.

Det betyder ikke nødvendigvis, at en telefon købt i USA ikke vil virke i Danmark, men at du kan opleve manglende dækning eller utilfredsstillende hastigheder, fordi telefonen ikke understøtter de frekvenser eller bånd, som de danske teleselskabers netværk benytter.

I Danmark benyttes følgende frekvenser og bånd til de forskellige 2G-, 3G- og 4G-netværk:

Frekvens Teknologi Bånd Benyttes af
800 MHz 4G 20 TDC og Telia/Telenor
900 MHz 2G og 3G 8 3, TDC og Telia/Telenor
1800 MHz 2G og 4G 3 3, TDC og Telia/Telenor
2100 MHz 3G 1 3, TDC og Telia/Telenor
2600 MHz 4G 7 3, TDC og Telia/Telenor

For alle netværksteknologier gælder altså, at de benytter samme bånd, hvis de også benytter samme frekvens. På både 2G- og 3G-netværket benyttes frekvensen 900 MHz, hvilket betyder, at begge netværksteknologier også benytter bånd 8 i dette tilfælde.

Når du er på indkøb efter en mobil i udlandet, kan du altså komme ud for, at et eller flere 3G- eller 4G-bånd ikke understøttes. Typisk ses det, at bånd 20 (800 MHz 4G) ikke understøttes i udenlandske modeller. Efterhånden ses det dog, at nyere topmodeller kommer med så avancerede chipsæts, at de understøtter langt de fleste bånd, der er nødvendige for at virke de fleste steder i Europa.

Læs også: Sådan ser du din iPhones rigtige signalstyrke [TIP]

Selv flere udenlandske og amerikanske udgaver af eksempelvis Samsung Galaxy Note 7, Galaxy S7, Googles Pixel-telefoner og Apples iPhone 7 vil uden problemer virke herhjemme i Danmark, men det er absolut endnu ikke noget, du kan forudsætte vil være tilfældet. Med dette begrænsede kendskab til de benyttede frekvenser i Danmark er det altså blot at gå på jagt efter drømmetelefonen, hvis den ikke skulle være til at få fat på i Danmark. Hjemmesiden Will My Phone Work er desuden anbefalelsesværdig, hvis du se, hvilke frekvenser en telefon understøtter.

Som en lille sidste sidebemærkning er det følgende termer, du skal kigge efter ved en telefons specifikationer, når du skal se, hvilke frekvenser og bånd en telefon understøtter:
2G: GSM/EDGE
3G: UMTS
4G: FDD LTE

Fortsættelsen:

Vi prøvede, men vi kunne ikke lade sagen ligge. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 26/10/2016 kørte vi en opfølgning med nyheden FamilyPlan: Få overblik over familiens kalenderaftaler – Læs mere her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..