Kom i gang med Windows Phone, 3 tips

TIP: Her er tre ”kom i gang”-tips til mobiler med Windows Phone systemet som f.eks. Nokia Lumia og Samsung Omnia 7.

Kom i gang med Windows Phone, 3 tips

Windows Phone, skabt af Microsoft, er i starten af 2012 det hidtil nyeste styresystem til smartphones.

Til dig som er ny på systemet, der ikke ligner de andre styresystemer på markedet, har vi her samlet tre tips, der gør hverdagen lettere.

Tips i denne artikel virker på alle enheder med Microsoft Windows Phone, uanset hvilket mobilmærke du har.

1. Firkanterne hedder ”Live Tiles” – sådan virker det

Forsiden på Windows Phone består af en række firkantede felter, kaldet ”Tiles” eller ”Live Tiles”. Næsten enhver funktion og program kan sættes ud som en genvej på forsiden.

Du kan flytte rundt på dine Tiles. Hold fingeren på den du vil arbejde med i cirka ét sekund.  Feltet hæver sig, og kan nu flyttes til det sted på skærmen, hvor du ønsker det skal være. Du bekræfter placeringen ved at trykke på ”Windows”-ikonet på telefonens front.

En Tile kan fjernes ved at trykke på ”tegnestiften med kryds over”, der fremkommer, når du har sat en Tile i redigeringsmode.

Programmerne fra oversigten, der fremkommer når du trækker skærmbilledet fra højre mod venstre, kan gøres til genveje på forsiden, ved at holde på genvejen et øjeblik og vælge ”fastgør til start”.

I nogle programmer, som f.eks. DMI Byvejr kan man inde fra selve app’en, sætte Live Tile på forsiden, der viser den aktuelle vejrudsigt.

Nokia Lumia 800, Windows Phone
Firkanterne på fronten hedder “Tiles” eller “Live Tiles”. (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk

2. Hent applikationer fra Windows Marketplace

Marketplace er app-stor’en på Windows Phone, her kan du hente de applikationer du måtte finde interessant. Savner du inspiration så se artiklen ”10 ’must have’-apps til Windows Phone”.

En app installeres ved at trykke på den applikation du finder interessant, og derunder vælge ”Installer”. Efter installationen viser systemet dig automatisk, hvor genvejen placeres.

Hvis der er tale om et betalingsprogram vil der i stedet stå “Prøv” og “Køb”. Med “Prøv” kan du teste en app inden den købes.

Bemærk: Spil placeres under punktet ”Spil” mens øvrige programmer befinder sig i den almindelige programliste.

Applikationer, apps, Nokia Lumia 800, Windows Marketplace, Windows Phone
Fra Windows Marketplace trykkes “Installer” hvis et nyt program skal henets ned på mobilen. (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk

3. Sådan fjerner du en app i Windows Phone

Programmer og spil afinstalleres ved at finde det i programlisten, holde på genvejen et øjeblik og vælge ”Fjern”.

Bemærk, hvis du fjerner et program fra forsiden, altså en Live Tile, så er det kun genvejen der slettes, og ikke selve programmet.

Når et program er afinstalleret kan det hentes igen via Windows Marketplace.

Applikationer, Apps, Nokia Lumia 800, Windows Phone
Et program kan fjernes ved at holde på genvejen i programlisten, og derefter vælge “Fjern”. (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk