Programtip: Send livevideo fra mobilen til nettet

Med mobilen kan alle blive nyhedsreporter live på nettet. Med Bambuser kan du sende live fra mobilen fra begivenheder overalt.

Programtip: Send livevideo fra mobilen til nettet

Tjenesten Bambuser.com gør det muligt at streame video direkte fra mobilen til nettet, mens det sker. Det betyder, at alle kan have deres egen live-tv station i lommen.

I praksis kan du altså sende fra koncerter, fodboldkampe eller nyhedsbegivenheder – uanset hvor i verden du befinder dig. Kravet er en mobiltelefon med kamera og adgang til 3G-datanettet eller trådløst netværk – og naturligvis skal programmet Bambuser være installeret på mobilen.

Bambuser understøtter også webkamera.

Nokia støtter tjenesten

Firmaet Symbian som udvikler styresystemer til blandt andet nogle af Nokias mobiltelefoner har taget Bambuser.com til sig.

Blåstemplingen har resulteret i, at programmet er utrolig let at hente og sætte op på Nokia N- og E-series mobiler.

Generelt understøttes tjenesten på en lang række forskellige mobiltelefoner fra de store producenter.

Virker rigtig godt

På Mobilsiden.dk har vi leget med Bambuser, og det virker forbløffende godt.

Brugerkontoen oprettes med få klik, og download-link sendes efterfølgende til mobilen.

Kvaliteten er ganske fin, og lyd er også understøttet. Vælger du at sende din position fra mobilen, vil den fremgå på et Google Map umiddelbart ved siden af videoen.

Efter livebegivenheden gemmes videoen på Bambuser-tjenesten, men den kan dog fjernes af brugeren selv.

Alt på Bambuser er gratis, men pas på datatrafikken der kan blive dyr. Specielt hvis du ikke har flatrate-abonnement hos dit teleselskab. Trådløst netværk er heldigvis understøttet.

Bambuser.com er generelt en genial tjeneste. Det er endda muligt at dele videoer på Facebook.

Link:
Bambuser.com

Opfølgning på artiklen

Vi kunne ikke gøre andet end at fastholde fokus. mobilsiden har holdt fast i temaet. 15/1/2009 kørte vi en historie med fokus på Stjal prototyper for en halv million – Den kan læses her. Se også de seneste nyheder om emnet her.