Sådan beskytter du dine Android-apps med adgangskode [TIP]

Android-app’en “AppLock” kan i et snuptag beskytte dine apps med kode, så ikke andre har direkte adgang til dit privatliv.

Sådan beskytter du dine Android-apps med adgangskode [TIP]

Sikkerhed er en vigtig sag, og i den grad noget, som vi på Mobilsiden.dk ønsker at hjælpe jer smartphone-brugere med. Det er blandt andet også derfor, at vi tidligere har givet jer tips om “Forenklet adgang”-funktionen til Apples iOS enheder, og “Børnehjørnet” på Windows Phone

Denne gang skal det handle om Android-enhederne, hvor mulighederne jo nærmest er uendelige. Vi har valgt at vise, hvordan du kan sikre din apps via app’en “AppLock”, der kan hentes gratis via Google Play her.

Applocker Android

– Når app’en startes, vil du øjeblikkeligt blive præsenteret for en 3 trins opsætningsguide. Du skal nu indtaste en firecifret kode, som du vil beskytte dine apps med. Tryk herefter “OK”.

Applocker Android

– Nu skal du genindtaste din valgte kode og afslutte på “OK”.

Applocker Android

– Til sidst ber’ app’en dig nu om at indtaste din mail. Indtast derfor mailen og afslut på knappen “Save”.

Applocker Android

– Frem springer nu et opslag, der blot vil fortælle dig lidt om nyhederne i app’en. Tryk derfor “OK”.

Applocker Android

– I selve app’en finder du inddelingerne “Advanced” og “General”. Førstnævnte er systembaserede låsemuligheder. Det er altså her du kan bestemme, om din Android-enhed skal spørge efter kode ved installering af apps, modtagelse af opkald osv. 

Applocker Android

Sidstnævnte er blot en lang række af hele din app-samling. Så hvis du ønsker at sætte lås på din Facebook-app, så finder du blot app’en i rækken, og slår låsen til længst mod højre. 

Applocker Android

Næste gang du så åbner Facebook-app’en, vil du først blive bedt om at indtaste din firecifrede kode. 

Du har altså mulighed for at låse de apps, som ikke skal umiddelbar tilgængelig for alle og enhver.