Sådan får du liv i en crashet iPhone

TIP: Har du nogensinde oplevet at din iPhone ikke vil som du vil? Se her hvordan sparker liv i iPhonen hvis den er gået kold.

Sådan får du liv i en crashet iPhone

Sidder du nogle gange med en iPhone, der har låst sig fast i en applikation? Eller som slet ikke reagerer på dine kommandoer?

Så er der hjælp forude. Der findes hele to metoder derk kan sparke liv i den crashede iPhone.

Den første og mest normale måde er at holde tænd/sluk knappen i toppen af telefonen inde, indtil du ser en rød slider komme frem med teksten “sluk”.

Telefonen slukkes med det samme du trykker, og når den er slukket helt, kan du starte den op igen. Hvis ikke det virker at trykke på sluk, eller at telefonen slet ikke vil komme frem med sluk, så er der endnu en mulighed.

Tryk og hold tænd/sluk knappen og hjem-knappen inde samtidig, og fortsæt med at holde dem inde. Slip først når du ser Apple logoet komme frem på telefonen.

Denne metode laver en ”hard-reset” som tvinger telefonen til at lave en genstart.

Ingen af metoderne er farlige for telefonen, og du mister hverken billeder, kontakter eller andre vigtige oplysninger.