Sådan finder du den bedste budgetmobil [TIP]

Her er hvad du skal høje øje med når du shopper billig smartphone

Sådan finder du den bedste budgetmobil [TIP]

Det er lidt at en jungle at orientere sig i markedet for billige smartphones. Udvalget er stort i prislejet mellem nul og to tusinde kroner, derfor kan det være svært at vælge.

Skal man eksempelvis gå efter sidste års midrange-smartphone eller giver en ny budgettelefon mere for pengene? Hvor meget lagerplads er nok og kan mobilen overhovedet afvikle spil, apps og multitasking på tilfredsstillende vis?

Herunder finder du en tjekliste over det du skal holde øje med, når du skal finde en billig, men god smartphone.

Design og samlekvalitet

Der bliver som regel sparet i billige smartphones, hvorfor budgettelefoner som regel er bygget af plast. Langt fra alt plast er dog af samme kvalitet. Eksempelvis er den prisvenlige Nokia 3 ualmindeligt velkonstrueret for en plastmobil, mens andre smartphones Nokia 5 eller Motorola Moto G5 byder på metal i konstruktionen.

Her kan det svare sig, at prøve telefonen af i den lokale telebutik, gå den efter i sømmene og samlingerne og mærke kvaliteten efter.

Læs også: Et brugbart display

En anden grund til at se telefonen af i levende live, er for at vurdere displayet. I budgetklassen er der stor forskel på displayet s opløsning. Har en mobil en lavere opløsning end HD (1.280×720 pixels) bør den undgås, da det vil blive for grovkornet at se på.

Ud over opløsningen er kontrast, farvemætning og lysstyrke nøgleparametre, da der ofte også er sparet her.

Læs også:  Nokia 5 – Stærk og lækker til prisen [TEST]

Processor og komponenter

Billige smartphones kommer enten quad-core eller octa-core processorer ombord. Sidstnævnte er at foretrække, da de giver et boost når der multitaskes. En anden vigtig parameter her er frekvensen, som varierer mellem 1,0 GHz og 2,0 GHz – jo højere jo bedre.

RAM, lagerplads og batteri skal der være nok af. Her fraråder vi smartphones med 8GB lagerplads og 1GB RAM – det er ikke længere nok til at køre Android på tilfredsstillende vis. De fleste smartphones i denne prisklasse har et indbygget micro-SD kortlæser som kan være praktisk at have hvis lagerpladsen på et tidspunkt skulle slippe op.

Batteriets kapacitet kan variere voldsomt i klassen, men som tommelfingerregel er 3.000 mAh eller mere rigeligt til de fleste telefoner i klassen. Har mobilen et større display på 5,5” eller større er et endnu større batteri at foretrække.

Sidste væsentlige komponent er antennen. Visse budgettelefoner leveres fortsat uden support af 4G – disse bør undgås.

Se også:  HTC U11 Life – DK’s første Android One-mobil

Kamera – gå efter bedre pixels

I budgetklassen finder du kameramoduler med mellem 5 og 20 megapixels. Du skal dog ikke lade dig forblænde at antallet af pixels, men i stedet gå efter de kameraer som byder på optisk stabilisering, en stor sensor og en lysstærk optik.

En stor sensor skal være på 1/2,8” eller større, mens f/2,0 eller lavere bliver betegnet som en lysstærk optik.

Læs også:  Huawei P9 Lite mini – styr på det nødvendige [TEST]

Software – hold øje med opdateringer

Det er langt fra alle low-end telefoner der kan bryste sig af at have den nyeste software ombord. Her finder du ofte aldrende Android-version som Android 6 Marshmallow, mens den nyeste Android 8.0 Oreo slet ikke er at finde i klassen.

Samtidig er det værd at bide mærke i, hvad opdateringspolitiken er, hos de enkelte producenter. Her markere Nokia sig ved at garantere mindst to år med opdateringer til selv deres budgettelefoner.

Se også:  Her er Lenovos kommende budgetstjerner

Skal det være en iPhone?

Sværger du til iPhone, eller vil du familiedele dine iOS-apps med dine børn eller kære, er der desværre ikke meget at vælge imellem fra Apple i budgetsegmentet.

Billigste tidssvarende iPhone på programmet er den lille iPhone SE, vis debutpris ligger lige over to tusinde kroner. Her kan det svare sig at holde øje med udsalg omkring det ny år. iPhone SE med både 16GB og 32GB lagerplads er begge set til under 2.000 kroner, ved dette års Black Friday tilbudsdag, og lignende tilbud vil formentlig dukke op igen snart.

Du kan finde den bedste pris på smartphones på mobilpriser.dk.

Efterfølgende nyt om emnet

Siden vi kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. Allerede d. 5/12/2017 kørte vi en opfølgning med et indlæg med tematikken Google udgiver letvægtsudgave af Android 8.1 Oreo – Artiklen kan du læse her her. Få også seneste nyt om emnet her.