Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Sådan fungerer en Google Assistent-højttaler [TIP]

Sådan fungerer en Google Assistent-højttaler [TIP]

Inden længe bliver dansk til Google Assistent tilgængeligt. Vi hjælper dig til at forstå hvordan en højttaler med assistenten fungerer.

Mobvoi TicHome Mini.
Mobvoi TicHome Mini.

Indtil nu har vi skulle tale engelsk til Google Assistent, hvilket nok har afholdt mange fra, at bruge det i hverdagen. Men inden for de næste uger vil Google Assistent blive tilgængeligt på dansk.

Det betyder at Google Assistent kan forstå og svare på dansk på din mobiltelefon, men det samme vil også gøre sig gældende en højttaler med Google Assistent indbygget.

De små højttalere er utroligt populære, og der er på verdensplan over én millard stemmesøgninger hver eneste måned. Dog er det begrænset hvor meget vi endnu bruger stemmesøgninger i Danmark, men det tror vi snart vil ændre sig.

Læs også: Sådan får du Android Auto til din bil [TIP]

De små højttalere vil inden længe blive en vigtig del af vores hjem, som vi kan bruge til mange små praktiske ting. Fx. Vil du kunne bede den om at tænde dit TV eller tænde lyset i stuen.

Google Home Mini med indbygget Assistent.
Google Home Mini med indbygget Assistent.
Foto: Google.com

Den virker uden en mobiltelefon

Når først en Google Assistent-højttaler er blevet konfigureret, vil en smartphone ikke være påkrævet for at den virker. Dvs. selvom din mobiltelefon er slukket, så vil højttaleren alligevel kunne svare dig på dine spørgsmål.

Du vil i teorien kunne give den i gave til en der ikke ejer en smartphone eller har begrænset viden omkring det, og de vil stadig kunne bruge alle dens funktioner. Det kræver bare at du konfigurerer den for dem via den tilhørende app.

Læs også: Disse Google Assistant højtalere har indbygget batteri

Google Home med assistent indbygget.
Google Home med assistent indbygget.
Foto: Google.com

Sådan konfigurerer du en Google Assistent-højttaler

Til at starte med skal du sørge for, at du er et sted med ordentlig WiFi dækning. Hent Google Home app'en til din mobiltelefon:

Google Home til iPhone/iPad

Google Home til Android

Åben Google Home app'en og følg derefter guiden. Sørg for at din Assistent-højttaler bliver forbundet til samme netværk, som dine andre enheder, som fx din Chromecast.

Google Home app'en hvor du kan se dine enheder, samt på generel information omkring dem.
Google Home app'en hvor du kan se dine enheder, samt på generel information omkring dem.
Foto: Mobilsiden.dk

Den er også bare en bluetooth højttaler

Godt nok kan den en masse smarte ting, som at informerer dig om, om du får brug for en paraply i løbet af dagen.

Men den kan også bruges som en helt almindelig bluetooth højttaler, hvor du kan afspille musik fra din smartphone. Du kan også tilslutte den til din computer, hvis du skal se en film eller lignende.

Google Home eller Apple Homepod? Se frem til Mobilsiden.dks sammenligning.
Google Home eller Apple Homepod? Se frem til Mobilsiden.dks sammenligning.
Foto: Mobilsiden.dk

Du kan have flere brugere tilknyttet en højttaler

Er i flere i hjemmet, som ønsker at benytte den smarte højttaler, så er der også mulighed for dette. Faktisk kan du have helt op til seks brugere tilknyttet på én højttaler.

Google Assistent kan genkende jeres stemmer, og laver selvfølgelig kalenderaftaler og meget andet, på den konto tilhørende den person der taler til den.

Så man behøver slet ikke skifte konto for hver bruger, for højttaleren finder selv ud af det.

Tilknyt en Chromecast til Google Assistent-højttaleren

Chromecast'en og Google Assistent-højttaleren fungerer rigtig godt sammen. Du vil fx kunne bede din højttaler om, at tænde dit TV, at afspille en bestemt Youtube video, at afspille en sang på Spotify eller fortsætte din yndlingsserie på Netflix. Når du er færdig beder du højttaleren om at slukke dit TV.

Her er en oversigt over hvad man kan med en højttaler med Google Assistent. Den er på engelsk, men der kommer forhåbentlig snart en dansk version.

Læs også: Apple TV eller Chromecast - hvad skal du vælge? [DUEL]

Chromecast med en god tilføjelse til en højttaler med Google Assistent.
Chromecast med en god tilføjelse til en højttaler med Google Assistent.
Foto: Mobilsiden.dk

Udvidelser til Google Assistent

Det er muligt at hente udvidelser til din Google Assistent højttaler. Dvs. bruger du fx Philips Hue eller andre smartenheder, såsom en vaskemaskine, så kan du i mange tilfælge hente en udvidelse til din højttaler, så den kan kommunikere med enheden.

På denne måde vil du kunne starte opvaskemaskinen eller tænde lyset i haven, ved bare at bede din Google Assistent-højttaler om det.

Der findes mange af slagsen, så undersøg om du har nogle kompatible enheder i hjemmet. Det kan fx være:

  • Opvaskemaskine
  • Lys
  • Stikkontakter
  • Radiatorer
  • Termostater
  • Tørretumbler
  • Vaskemaskine
  • Kaffemaskine

Og mange andre.

Med Philips Hue og en Google Assistent højttaler bliver det let at styre lysene, selv i haven.
Med Philips Hue og en Google Assistent højttaler bliver det let at styre lysene, selv i haven.
Foto: Philips Hue

Kan du ikke finde din mobiltelefon?

Glemmer du også tit hvor du har lagt mobiltelefonen i hjemmet, så kan din Google Assistent også hjælpe dig her. Sig ”ok google, find min smartphone” og et øjeblik efter vil din telefon give lyd fra sig.

Det er lige meget om det er en iPhone eller en Android.

Har du brug for at slappe lidt af?

Er du stresset og har brug for et øjebliks ro og meditation, så kan din højttaler også hjælpe dig på vej. Sig til din højttaler ”okay Google, help me relax” (der kommer snart en dansk version), og din højttaler vil afspille afslappende lyde, såsom rindende vand eller lyden af et bål. Der findes flere forskellige.

Se her hvilke højttalere der har Google Assistent indbygget.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies