Sådan gør du, hvis din telefon fryser [TIP]

Oplever du, at din smartphone pludselig fryser, mens du ikke aner, hvad du skal gøre? Frygt ej - løsningen er simpel.

Sådan gør du, hvis din telefon fryser [TIP]

Åh nej – smartphonen er gået helt i stå, og den reagerer ikke på noget som helst. Hvad skal man gøre i sådan en situation?

Der er blandt producenterne en stigende tendens til at indkapsle batteriet i smartphonen, så du ikke har mulighed for at tage det ud i tilfælde af, at den pludselig fryser og du ikke har mulighed for at foretage et normalt genstart.

Læs også: Sådan oplader du din smartphone hurtigere [TIP]

Producenterne er heldigvis klar over denne problematik, og derfor er der på alle smartphones en indbygget genvej i hardwareknapperne til at gennemtvinge et genstart, hvis der pludselig opstår problemer i maskineriet.

Uanset om der på telefonen står Apple, Samsung, HTC eller noget fjerde på, så har de alle det tilfælles, at det er ganske nemt at komme problemet til livs, hvis den ikke længere vil det, som du vil.

Læs også: Pust liv i din hjemmeskærm [TIP]

iPhone

Apple iPhone

Med en iPhone har du aldrig været i stand til at tage batteriet ud, hvis du vil gennemtvinge et genstart. Derfor skal du holde tænd/sluk-knappen nede samtidig med home-knappen, indtil den slukker. Derefter kan du tænde den som normalt, og så bør den køre uden problemer igen.

Samsung, LG og Huawei

Samsung, LG, ASUS, Huawei og OPPO m.fl.

Mange producenter af Android-smartphones bruger den samme metode til at gennemtvinge et genstart. Det gør du ved at holde tænd/sluk-knappen nede i op til 10 sekunder, hvorefter den genstarter. På nogle Android-telefoner kan du opleve selv at skulle tænde den normalt op igen bagefter.

De seneste topmodeller som LG G3, Samsung Galaxy S6 og S6 Plus og HTC One M9 samt andre smartphones fra Huawei, OPPO og ASUS har ikke udskiftelige batterier. Derfor vil dette være den eneste løsning for dig.

Sony

Sony

Du findes to metoder med en smartphone fra Sony alt efter model. Hvis batteriet ikke kan tages ud som i eksempelvis Xperia Z3 og Z3 Compact, har du muligvis en dedikeret ”OFF”-knap gemt bag beskyttelsesflappen, som du kan holde nede med en spids genstand. Herefter slukker telefonen, og du kan atter tænde den normalt.

Hvis du ikke har denne mulighed, skal du holde tænd/sluk-knappen nede samtidig med skru op-knappen i et par sekunder. Så slukker den, hvorefter du kan starte den normalt op igen.

HTC

HTC

Batteriet i blandt andet HTC One M7, One M8 og den seneste One M9 kan heller ikke fjernes, så derfor må du også ty til hardwareknapperne, hvis der opstår problemer.

Det foregår på samme måde som med Sony-smartphones – altså tænd/sluk-knappen og skru op-knappen, som skal holdes nede samtidig.

Motorola og Nokia

Motorola og Nokia

På smartphones fra Motorola (f.eks. Google Nexus 6 eller Moto X) og Nokia Lumia-telefonerne er det heller ikke ualmindeligt, at batteriet ikke kan fjernes.

På disse telefoner skal du holde tænd/sluk-knappen og skru ned-knappen nede samtidig og derefter tænde den ganske normalt.

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 25/3/2015 fulgte redaktionen op med en sag med fokus på Samsung: Næste år kan du folde mobilen – Du finder artiklen her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.