Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Sådan vælger du den rette topmobil [TIP]

Sådan vælger du den rette topmobil [TIP]

Sådan får du den bedste mobil du kan købe for penge

Foto: Apple.com

Ligesom med budget- og mellemklasse smartphones, er det ikke enkelt at vælge den rette toptelefon. I prisklassen over fire tusinde kroner finder du et stort udvalg af smartphones og en bred vifte af priser.

Er en iPhone X til 10.000 kr. bare det bedste du kan købe i dag, eller kan du med fordel gå efter et billigere alternativ? Kan det endda vise sig at være bedre?

Læs mobilsiden.dks guide nedenunder, og bliv klogere på, hvad du skal gå efter når du shopper efter en lækker mobil.

Læs også: Sådan finder du den bedste midrangemobil [TIP]
Læs også: Sådan finder du den bedste budgetmobil [TIP]

Design og samlekvalitet

I de øvre mobillag, kan du godt kræve et uovertruffent design og samlekvalitet. Heldigvis fejler samlekvaliteten typisk ikke noget i prislejet over fire tusinde kroner, men der skal fortsat vælges mellem glas eller metaldesigns med de fordele og ulemper begge materialer har.

Hvad der foretrækkes her er i sidste ende en smagssag. Derfor vil det svare sig, at prøve telefonen af hos den lokale telebutik, nærstudere designet og vurdere displayet ved selvsyn.

Se også:  DisplayMate: iPhone X har den bedste skærm nogensinde

Foto: Mobilsiden.dk

Hold øje med særlige features

Mobilproducenter vælger altid at have en unik feature, som deres toptelefoner skal slå sig på. Det kan være 3D-ansigtsgenkedelsen i iPhone X, pennen i Samsung Note 8, Huawei Mate 10 Pros kæmpebatteri eller det superflydende display i Razer Phone.

Vurder, om netop de særlige features er noget for dig – det gør det meget enklere at spore sig ind på hvilken mobil er den rette til en.

Læs også:  Samsung Galaxy Note8 - en kæmpe af en mobil [TEST]

Processor og tilbehør

På komponentsiden finder du faktisk mindre variation mellem telefoner end man oplever blandt budget- og mellemklassetelefoner. De er alle sammen lynende hurtige.

Forskellene skal rettere findes i ekstra features som kvik- eller trådløs opladning, mulighed for udvidelse med micro-SD kort, Dual-SIM eller andre funktioner som kan gøre en forskel i hverdagen.

De stærke telefoner skal dog fortsat have et godt batteri – typisk 3.000 mAh eller mere. Går du efter telefonerne med større displays – og det er de ofte i denne kategori – er et endnu større batteri at foretrække.

Slutteligt er det vigtigt at vurdere, hvorvidt det medfølgende tilbehør er noget værd for en. Visse toptelefoner fra Samsung og HTC leveres med glimrende høretelefoner, men andre producenter tilbyder en del ekstra tilbehør med deres telefoner.

Læs også:  Google Pixel 2 - et behageligt kendskab [TEST]

Foto: Mobilsiden.dk

Kamera – dobbelt op?

Her er det i mindre grad end tidligere fotokvaliteten der adskiller telefonerne fra hinanden – det er funktionerne. Nogle kameraer kommer med dobbeltkameraer til at give 2x optisk zoom (Samsung og Apple), mens andre benytter dobbeltmodulerne til at brillere i mørke (Huawei).

Andre mobilproducenter slår sig på intelligente kameraer der kan optage 3D-scener (Sony) eller blande HDR og optisk stabilisering til at give knivskarpe film og fotos (Google).

Få den bedste pris på din næste smartphone på mobilpriser.dk


Apple iPhone X - billigste pris fra 7776kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies