Sådan vælger du det bedste mobilabonnement

Taletid, datapakker, streamingtjenester, familiepakker og bonusordninger - det er svært at vælge mobilabonnement, men her får du 5 gode råd.

Sådan vælger du det bedste mobilabonnement

De danske teleselskaber er ikke ligefrem medvirkende til, at gøre markedet med mobilabonnementer mere overskueligt for den almindelige forbruger. Det er ikke længere bare mængden af taletid, SMS’er og mobildata, der adskiller de forskellige abonnementer fra hinanden. Nu skal man pludselig også tage stilling til medfølgende tjenester, som streamingtjenester, e-bøger og blade, sikkerhed, samlepakker, roaming og meget andet, som for nogle giver mening, men for andre slet ikke kan betale sig.

Læs også: Spørgsmål og svar om eSIM – det nye simkort

For den helt almindelige dansker er det ikke ligefrem opgaven om, at finde det bedste, billigste og mest passende mobilabonnement, der opleves som det mest ophidsende. Gør man det alligevel, så kan der faktisk være penge at spare. For at gøre processen lidt lettere, så hjælper vi her på vej med fem gode råd, der hjælper på vej til valget af det mest optimale mobilabonnement til dig.

1. Dit behov for taletid, sms og mobildata

Til at starte med skal du undersøge dit behov for taletid og mobildata, hvilket heldigvis er lettere end det lyder. Hos langt de fleste teleselskaber kan du logge ind på din personlige profil, hvor du hurtigt kan få et overblik over dit forbrug af både taletid og mobildata. Er dette ikke en mulighed, så kan man også se disse statistikker direkte i din mobiltelefons indstillinger.

Dan dig et overblik over dit gennemsnitlige forbrug og skriv det ned. Løber du nogle gange tør for data eller taletid, så husk at notere dette. Bruger du modsat slet ikke den inkluderede taletid eller mobildata, så kan du skrue ned til et passende niveau, og dermed spare lidt.

Der er ingen grund til at betale for noget, man alligevel ikke bruger.

2. Overvej streamingtjenester og andre tilvalg

Lidt den samme øvelse gælder for tilvalg af streamingtjenester og hvad teleselskaberne ellers kan finde på at tilbyde. Bruger du fx allerede Spotify, Netflix, TV2 Play, Saxo, HBO Nordic, Eurosport eller noget andet, så kan der være penge at spare.

Noter de tjenester du allerede abonnerer på, og lad dig ikke blive fristet af andre tilvalg. Så vælger du kun det du virkelig har brug for, og husk at tjekke den pris du betaler for tjenesten, inden du kaster dig over teleselskabets tilbud.

3. En god mobildækning er vigtig

Inden du vælger et nyt mobilabonnement er det fornuftigt, at tænke over mobildækningen hos teleselskaberne. Måske er du helt tilfreds med nuværende dækning, eller også er der plads til forbedring. Alle teleselskaberne har detaljerede dækningskort, der kan hjælpe godt på vej til din bedst mulige mobildækning, i det område du primært bruger mobilen.

Generelt er dækningen god i Danmark, men der kan stadig opleves huller, hvor den er mangelfuld. En mobil uden ordentlig dækning er ikke meget værd.

4. Find den bedste pris på et passende mobilabonnement

Endelig er det blevet tid til at finde dit nye mobilabonnement. Nu har du forhåbentlig fået styr på dit forbrug af taletid og mobildata samt hvilke tjenester, der kunne være smarte, at inkludere i mobilabonnementet.

Nu er det blevet tid til at finde det billigste mobilabonnement, der passer til de krav du har. Hos Telepristjek kan du vælge hvor meget mobildata og taletid abonnementet skal indeholde, hvorefter du får et overblik over teleselskabernes pakker og priserne på dem.

5. Husk at revurdere dit behov og tjekke priserne

Med dit nyfundne mobilabonnement sparer du forhåbentlig nogle penge, men husk at markedet aldrig står stille. Der er stor konkurrence blandt teleselskaberne og priserne ændrer sig hele tiden. Tjek derfor regelmæssigt prisen, gerne en gang om året for, at se om det kan gøres billigere. Det kan anbefales, at holde øje med tilbud på fx Black Friday og lignende events, hvor teleselskaberne presser prisen lidt ekstra.

Husk også samtidig at tage et kig på, om du udnytter det inkluderede i dit nuværende abonnement. Måske har du brug for mere taletid eller data, eller måske kan du skrue lidt ned på det, og dermed spare lidt. Det tager ikke mere end et par minutter at få overblik over og det kan godt betale sig.

Vi håber du er blevet hjulpet på vej til en billigere mobilregning, med ovenstående guide. Den er ganske simplificeret og der kan være andre ting, som er værd at overveje. Er i en familie, der alle har mobiler, så overvej en familie-pakke, som mange teleselskaber tilbyder. Bruger du meget roaming i Europa eller hele verden, så husk også dette i valget af nyt mobilabonnement.

Læs også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Sagen efterfølgende

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden fulgte op på historien. 20/7/2017 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en vinkel på Kunder flygter fra Telia: 158.000 færre kunder på et år – Læs den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..